Ankestyrelsens principafgørelse D-3-90

1990

Resume:

Afslag på dagpenge til lønmodtager, der ikke opfyldte beskæftigelseskravet, da han i 9 uger af de 13 uger før sygdommens indtræden havde modtaget kursusgodtgørelse, der ikke var ydet som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 4, stk. 1, nr. 1 og § 4, stk. 1, nr. 2

Kommunene traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde ret til dagpenge i forbindelse med 2 sygeperioder fra 22. juni 1990 til 25. juni 1990 og fra 29. juni 1990 til 2. juli 1990 med den begrundelse, at pågældende ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden, jf. dagpengelovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af sagen, at lønmodtageren blev ansat hos arbejdsgiveren den 30. maj 1990.

Kommunen har oplyst, at lønmodtageren i 13 ugers perioden inden sygdommens indtræden har modtaget kursusgodtgørelse i perioden fra 21. marts til 29. maj 1990.

Kursusgodtgørelsen blev udbetalt som A-indkomst, men blev ikke ydet som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge, idet lønmodtageren førstpå et senere tidspunkt- den 30. maj 1990 blev indmeldt i arbejdsløs hedskasse.

Lønmodtageren har til sagen oplyst, at arbejdet ophørte den 1. februar 1990, hvor han flyttede. Inden han flyttede, henvendte han sig til arbejdsgiveren for at komme på kursus. Lønmodtageren begyndte på slagteriarbejderkursus den 21. marts 1990 til 29. maj 1990 og blev derefter antaget den 30. maj 1990.

Dagpengeudvalget har på mødet den 17. august 1990 truffet afgørelse, at lønmodtageren ikke har ret til dagpenge i de 2 sygeperioder, idet lønmodtageren ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden eller ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelses- eller iværksætterydelse eller kursusgodtgørelse ydet som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, jf. dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.

Udvalget har ved sin afgørelse lagt vægt på, at lønmodtageren i perioden fra 21. marts til 29. maj 1990 har modtaget kursusgodtgørelse, der ikke var ydet som erstatning for arbejdsløshedsdagpenge.

Dagpengeudvalget tiltræder således kommunens afgørelse.

Dato for underskrift

15.09.1990

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 4

Journalnummer

272-5690