Ankestyrelsens principafgørelse T-3-90

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

01-06-2009

Lov om delpension - lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987 - § 3, stk. 1 og § 3, stk. 2

K søgte om delpension fra den 1. september 1987 under henvisning til, at hun ophørte som fuldtids døgnplejemoder og kun skulle have døgnpleje hver anden weekend. Hun skulle desuden i perioden september til april undervise på aftenskole i samme omfang, som hun havde gjort i en årrække.

K havde i de sidste 9 måneder før arbejdstidsnedsættelsen haft en samlet indtægt ved døgnpleje på 87.300 kr.

Hun havde ved fritidsundervisning i perioden december 1986 - april 1987 haft en indtægt på 37.917 kr.

Kommunen gav afslag på ansøgningen om delpension.

Kommunen begrundede afslaget med, at K's arbejdstid efter ansøgningstidspunktet ville overstige maksimumgrænsen på 30 timer pr. uge, jf. lov om delpension § 3, stk. 1.

Kommunen havde beregnet K's gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved døgnplene pr. 1. september 1987 efter Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 22. juli 1986, hvoraf fremgår, at for lønmodtagere, hvis

arbejdstid ikke kendes, opgøres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved at dividere den ugentlige indtægt med den gennemsnitlige timeløn for ikke faglærte mandlige henholdsvis kvindelige arbejdere i hele landet (incl. dyrtidstillæg, men excl. andre tillæg), som offentliggjort af Danmarks Statistik.

K's gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved fritidsundervisning pr. 1. oktober 1987 omregnedes på grundlag af oplysninger fra Undervisningsministeriet med 1,6 time pr. undervisningstime.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på delpension.

Ankenævnet lagde vægt på, at K ikke opfyldte betingelserne i lov om delpension § 3, stk. 1, hvorefter den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved overgang til delpension skal nedsættes med mindst 1/4 og efter overgang til delpension maksimalt må udgøre gennemsnitligt 30 timer ugentligt, ligesom arbejdstiden skal være fordelt på mindst 20 arbejdsdage pr. kvartal.

Ved beregningen af arbejdstiden i en 6 måneders periode efter overgang til delpension omregnedes hver times fritidsundervisning til 1,6 time.

I klagen til Ankestyrelsen anførte K bl.a., at arbejdet som døgnplejemoder i mange henseende mere lignede selvstændig virksomhed end lønarbejde.

Med hensyn til fritidsundervisningen henviste K til, at timetallet burde fordeles over hele året, idet den anvendte omregningsfaktor tilsagde, at der medregnedes forberedelsestid. For hendes vedkommende lå den om sommeren.

1) Hvilken omregningsfaktor skal anvendes ved fritidsundervisning ?

2) Kan timerne ved fritidsundervisning, der faktisk foregår i perioden april-september, beregningsmæssigt fordeles over hele året ?

3) Hvordan beregnes en døgnplejemoders ugentlige arbejdstid ?

K opfyldte ikke betingelserne for at få delpension.

K's arbejdstid ved døgnpleje måtte opgøres i overensstemmelse med reglen i § 2 om opgørelse af arbejdstiden for lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 22. juli 1986, og K's arbejdstid ved fritidsundervisning måtte ganges med 1,6.

K's gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved fritidsundervisning og weekendpleje i de første 6 måneder efter den 1. september 1987 oversteg herefter 30 timer ugentlig, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var ikke nedsat med 9 timer eller mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid under de sidste 9 måneder før den 1. september 1987.

Under hensyn til, at K kun havde beskæftigelse ved fritidsundervisning en del af året fordelte Ankestyrelsen, ved beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, den arbejdstid ved fritidsundervisning, som indgik i 9 og 6 måneders perioderne før og efter den 1. september 1987 over de respektive perioder.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.