Ankestyrelsens principafgørelse O-1-90

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 48, stk. 3 og § 46a

Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 -

M kom i oktober 1986 ud for et alvorligt trafikuheld.

Han fik i april 1988 udbetalt erstatning for svie og smerte med 20.000 kr., menerstatning med 218.000 kr. samt erstatning for tab af erhvervsevne med 872.000 kr.

Socialforvaltningen bevilgede i april 1988 M hjælp i henhold til bistandslovens § 46 a til betaling af 2 x 2 timers psykologbistand, foreløbig for en 3 måneders periode.

Behandlingen bestod i genoptræning af bl.a. opmærksomhed, tale og indlæring.

Der blev ved den nye ansøgning om fortsat psykologbistand meddelt afslag på ansøgningen under hensyn til det nu oplyste om M's økonomiske forhold.

Socialforvaltningen fandt heller ikke, at hjælpen kunne ydes efter bistandslovens § 48, stk. 3.

Amtsankenævnet fandt ikke grundlag for at yde den ansøgte hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3. Nævnet fandt heller ikke M berettiget til den ansøgte hjælp efter bistandslovens § 46 a, da M skønnedes selv at have midler til at afholde udgiften. Sagen blev anket af M, der fandt, at Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 blev tolket for snævert, og at man kunne anlægge den betragtning, at han deltog alene i kursusvirksomhed, der satte ham i stand til at leve et selvstændigt liv.

Sagen blev antaget til principiel behandling med henblik på afklaring af afgrænsningen mellem bistandslovens § 46 a og § 48.

Udgifter til psykologbehandling kunne ikke henføres til de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, jf. bistandslovens § 48, stk. 3.

Efter det oplyste om M's økonomiske forhold, kunne hjælpen heller ikke ydes efter lovens § 46 a.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.