Ankestyrelsens principafgørelse O-47-90

1990

Resume:

Ekstrem overvægt kunne ikke danne grundlag for tilkendelse af støtte til køb af bil.

Klienten var 63 år og fik mellemste førtidspension. Hun led af aldersbetinget slidgigt i ryg, hofter og knæ, men det væsentlige problem var overvægt. Hun kunne gå 75-100 meter, inden hun fik betydelig åndenød. Hun ville have svært ved at benytte offentlige transportmidler, idet hun ikke kunne komme op i et tog.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58

En kvinde K, som var 63 år og modtog mellemste førtidspension, søgte om støtte til køb af bil.

K led af aldersbetinget slidgigt i ryg, hofter og knæ, men hendes væsentligste problem var overvægt (172 cm/163,8 kg).

Det var oplyst, at K maksimalt kunne gå 75-100 m, inden hun fik betydelig åndenød, og at hun ville have svært ved at benytte offentlige transportmidler, idet hun ikke kunne komme op i et tog.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på støtte til køb af bil under henvisning til, at K's gangdistance, på trods af hendes helbredsgener, ikke var tilstrækkeligt nedsat.

Afgørelsen blev anket af K.

Sagen har været undergivet principiel behandling til afklaring af, om ekstrem overvægt kunne tillægges betydning ved bedømmelse af spørgsmålet om tilkendelse af støtte til køb af bil.

På baggrund af oplysningerne om K's helbredsmæssige og øvrige forhold skønnedes hun ikke berettiget til støtte til køb af bil.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.10.1990

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 58

Journalnummer

30129-89