K var hjerneskadet ved fødslen i 1956.
Ved neuropsykologisk undersøgelse i 1977 fandtes klare tegn på organisk hjerneskade. K klarede de sproglige prøver relativt godt, men ikke-sproglige prøver blev klaret meget dårligt.
K havde i 1974 påbegyndt 2 lærlingeforhold, der blev opsagt i prøvetiden.
K havde i 1975 og i 1976 været ansat som ulønnet medhjælp i børnehave og ulønnet bogopsætter i bibliotek.
K var i 1977 til arbejdsprøvning som tasteoperatør. Uddannelsen måtte opgives.
K opgav i 1981 EFG på købmandsskolen.
K havde over en 9-årig periode taget HF-eksamen, der blev afsluttet i juni 1987. K påbegyndte derefter korrespondentstudium på Handelshøjskolen. K bestod ikke den afsluttende prøve i foråret 1990, men gik 3. år om.
Kommunen rejste den 1. december 1988 sag om førtidspension. Kommunen så ikke mulighed for, at K kunne komme i gang på arbejdsmarkedet. Kommunen fandt ud fra tidligere revalideringsforsøg, det langvarige forløb og de lægelige/psykologiske vurderinger, at yderligere revalideringsforsøg var nyttesløse. Kommunen indstillede K til mellemste førtidspension.
Revaliderings- og pensionsnævnet tilkendte K mellemste førtidspension fra den 1. december 1988. Nævnet fandt K's arbejdsevne varigt under 1/3.
Afgørelsen blev anket af K, der ikke ønskede at modtage førtidspension.
K ønskede hjælp efter bistandslovens § 42.
Lovgrundlag: lov om social pension § 14, § 15 og § 21.
