Ankestyrelsens principafgørelse P-11-91

1991

Resume:

Der blev givet afslag på forhøjelse af førtidspension til en gift kvinde, der tidligere var tilkendt forhøjet almindelig førtidspension, bedømt som husmor. Baggrunden for ansøgningen om forhøjelse var, at ægtefællen var overgået til 80% efterløn. Efter kommunens opfattelse burde bedømmelsesgrundlaget herefter ændres til supplerende selverhverv.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren fortsat skulle bedømmessom husmor, idet ansøgerens og ægtefællens samlede for sørgelsesgrundlag oversteg udelukkelsesgrænsen.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

30-05-2009

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989 - § 14

En 57-årig gift kvinde var fra 1. juni 1986 tilkendt førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1, på grund af en gigtlidelse.

Ved tilkendelsen af pension var det lagt til grund, at bedømmelsesgrundlaget for så vidt angik ansøgerens erhvervsevnenedsættelse, var husligt arbejde i hjemmet.

I forbindelse med ansøgningen om forhøjelse af førtidspension var det oplyst, at ansøgerens ægtefælle var overgået til 80% efterløn. Ansøgerens helbredsmæssige forhold var i det væsentlige uændrede.

Kommunen indstillede, at bedømmelsesgrundlaget ændredes til supplerende selverhverv, som skønnedes påkrævet, da ægtefællen var overgået til 80% efterløn.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på forhøjelse af førtidspension. Nævnet anvendte bedømmelsesgrundlaget husmor, idetdet samlede forsørgelsesgrundlag fortsat oversteg udelukkelses grænsen.

Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at bedømmelsesgrundlaget for så vidt angik ansøgerens erhvervsevnenedsættelse fortsat var husligt arbejde i hjemmet, idet ansøgerens og dennes ægtefælles indtægt oversteg indtægtsgrænsen i Socialministeriets bekendtgørelse om social pension.

Ankestyrelsen tiltrådte herefter revaliderings- og pensionsnævnets afslag på forhøjelse af førtidspension.

Dato for underskrift

15.09.1991

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 14

Journalnummer

2730-90