Ankestyrelsens principafgørelse P-8-91

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989 - § 14, stk. 3, nr. 2 og § 15

Den 54-årige K havde indtil sommeren 1987 været medhjælpende hustru på deltid i ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed (en mindre bodega). Hun ophørte på grund af sygdom, men revaliderings- og pensionsnævnet og Ankestyrelsen anså ikke erhvervsevnen for nedsat med mindst halvdelen alene af helbredsmæssige grunde.

Ægtefællernes samlede bruttoindkomst havde i 1987 udgjort 228.000 kr., heraf 157.000 kr. i overskud af virksomhed. I 1988 havde bruttoindkomsten udgjort 212.000 kr., hvoraf overskud af virksomhed var på 190.000 kr.

Da forsørgelsesgrundlaget således oversteg udelukkelsesgrænsen, fandt revaliderings- og pensionsnævnet, at der ikke forelå et varigt behov for forsørgelse og gav afslag på pension efter § 14, stk. 3, nr. 2.

I klagen til Ankestyrelsen anførte K bl.a., at bruttoindkomsten nu kun var på 65.000 kr.

K opfyldte ikke betingelserne for at få førtidspension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at K's og ægtefællens samlede bruttoindtægt oversteg den grænse for at få behovsbestemt førtidspension, der er nævnt i Socialministeriets bekendtgørelse af 23. december 1987. Selv om ægtefællens indtægt nu måtte ligge under den nævnte udelukkelsesgrænse, var K alligevel ikke berettiget til behovsbestemt førtidspension, fordi ægtefællens aktuelle lave erhvervsindkomst som selvstændig ikke kunne anses som udtryk for et varigt behov for forsørgelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.