Resume:
Afslag på dagpenge, da pågældende ved sygdommens ind-træden manglede en enkelt dag i at opfylde beskæftigelseskravet på 13 uger, og heller ikke på dette tidspunkt var dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.
Resume:
Afslag på dagpenge, da pågældende ved sygdommens ind-træden manglede en enkelt dag i at opfylde beskæftigelseskravet på 13 uger, og heller ikke på dette tidspunkt var dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 4, stk. 1, nr. 2
Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde krav på dagpenge, da pågældende ikke havde været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden.
Kommunen oplyser, at lønmodtageren blev ansat i jobtilbud onsdag den 4. april 1990, og at sidste arbejdsdag før sygdommens indtræden var mandag den 2. juli 1990. Lønmodtageren ville således først tirsdag den 3. juli 1990 have været beskæftiget i fulde 13 uger. Lønmodtageren havde i ansættelsesperioden været beskæftiget i 434 timer.
Pågældende har i længere tid modtaget sygedagpenge og faldt for varighedsbegrænsningen den 30. november 1989.
Dagpengeudbetalingen blev imidlertid forlænget under en 2 måneders arbejdsprøvning fra 15. januar 1990 til 14. marts 1990.
I perioden 14. marts 1990 til 4. april 1990 har pågældende været uden beskæftigelse. Lønmodtageren har overfor Dagpengeudvalgets sekretariat oplyst telefonisk, at hun først har ret til arbejdsløshedsdagpenge fra den 16. november 1990, dvs. når jobtilbuddet udløber.
Dagpengeudvalget har på sit møde den 30. november 1990 truffet den afgørelse, at kommunen ikke har pligt til at udbetale dagpenge i perioden fra den 3. juli 1990.
Udvalget har ved afgørelsen lagt vægt på, at lønmodtageren forud for fraværet ikke har været beskæftiget i fulde 13 uger, og ikke på sygdomstidspunktet var dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.
Dagpengeudvalget tiltræder således kommunens afgørelse.
Dato for underskrift
15.02.1991
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 4
Journalnummer
272-6190