K, der var enlig med forsørgelsespligt over for sit barn, købte pr. 15. marts 1988 hus sammen med en jævnaldrende kvinde. Begge kvinder flyttede ind i huset, og de var fælles om spisning.
K begrundede bofællesskabet med økonomiske fordele samt hensyn til barnet.
Kommunen standsede udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud til K med virkning fra 1. april 1990 med henvisning til loven om registreret partnerskab, som trådte i kraft denne dato, og til at K havde købt hus og havde fælles madlavning med en anden kvinde. Kommunen fandt, at der var tale om fælles husførelse.
Ankenævnet ophævede kommunens afgørelse med begrundelsen, at der ikke ifølge K's oplysninger bestod et samlivsforhold mellem kvinderne.
Kommunen klagede over ankenævnets afgørelse bl.a. med henvisning til Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, pkt. 8, og Socialstyrelsens skrivelse af 11. oktober 1989 om orientering om sociale ydelser til parter i registreret partnerskab, pkt. 2.
Sagen blev antaget til principiel behandling til afklaring af retstilstanden vedrørende udbetaling af børnetilskud efter vedtagelse af lov om registreret partnerskab i tilfælde, hvor der er etableret bofællesskab mellem to personer af samme køn. Lovgrundlag: Lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 2, nr. 1, og § 3. Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, pkt. 8 og 0. Socialstyrelsens skrivelse af 11. oktober 1989 om orientering om sociale ydelser til parter i registreret partnerskab, pkt. 2. Lov om registreret partnerskab § 3,