Ankestyrelsens principafgørelse B-1-91

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 254 af 8. april 1992 - § 18, stk. 3

Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 -

M blev ved resolution af 22. oktober 1987 sat i bidrag til sin datter.

Kommunen udbetalte forskudsvis bidraget og opkrævede beløbet hos M. I marts måned 1988 indgik M aftale med kommunen om en afdragsordning på 900 kr. om måneden. M overholdt denne betalingsordning.

Da M i april 1989 blev berettiget til at få udbetalt momstilgodehavende på 3.338 kr., foretog kommunen modregning i beløbet for skyldigt børnebidrag.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at der var hjemmel i § 18, stk. 3, til ligeledes at foretage modregning i momstilgodehavende.

M klagede over nævnets afgørelse, idet han anførte, at der ikke var indgået aftale om modregning, og at børnetilskudslovens § 18, stk. 3, ikke gav hjemmel til modregning i momstilgodehavende.

Socialstyrelsen udtalte til Ankestyrelsen, at § 18, stk. 3, ikke gav kommunen hjemmel til at indtræde i retten til udbetaling af tilgodehavende moms. Modregning i moms kunne kun ske, hvis de almindelige betingelser for modregning var opfyldt. Socialstyrelsen henviste til en vejledende udtalelse af 17. august 1987 fra Sikringsstyrelsen.

Sagen blev antaget til afklaring af rækkevidden af § 18, stk. 3. Lovgrundlag: Børnetilskudslovens § 18, stk. 3. Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, punkt 28-30.

Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunen havde været berettiget til at foretage modregning for skyldigt børnebidrag i momstilgodehavende.

Styrelsen lagde til grund, at reglen i § 18, stk. 3, tog sigte på overskydende skat og ikke gav ret til at indtræde i retten til udbetaling af for meget indbetalt moms.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at der i øvrigt var grundlag for at foretage modregning.

Styrelsen lagde herved vægt på, at den indgåede afdragsordning var blevet overholdt, og at kommunen ikke havde godtgjort, at der ved indgåelsen af afdragsaftalen var blevet taget forbehold om modregning fra kommunens side.

Styrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.