Ankestyrelsens principafgørelse D-35-91

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

14-06-2009

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 22, stk. 1, nr. 3

Kommunen traf den afgørelse, at lønmodtageren ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af dagpengeperioden efter varighedsbegrænsningens indtræden den 30. november 1990.

Pågældende blev sygemeldt den 17. august 1989 og har søgt helbredsbetinget førtidspension den 13. september 1990, idet der ikke skønnes udsigt til varig helbredelse.

Speciallægeerklæring indhentet til pensionsansøgningen konkluderer den 13. september 1990, at der er grundlag for tilkendelse af pension.

Kommunen har den 26. februar 1991 oplyst, at pågældende er indstillet til forskud på pension pr. 1. januar 1991, men at pensionssagen endnu ikke er afgjort.

Pågældende er afskediget til udgangen af februar 1991.

Arbejdsgiveren har i klagen henvist til dagpengelovens § 22, hvorefter forlængelse kan ske, hvis pågældende lider af en alvorlig lidelse, hvor mulighederne for helbredelse ikke skønnes at være til stede.

Dagpengeudvalget har på sit møde den 8. marts 1991 truffet den afgørelse, at kommunen ikke har pligt til at forlænge dagpengeperioden udover den 30. november 1990.

Udvalget har ved afgørelsen lagt til grund, at der på dette tidspunkt er udbetalt dagpengerefusion i mere end 52 uger inden for de sidste 18 forudgående kalendermåneder, at ingen af de i dagpengelovens § 22, stk. 1 nævnte grunde for at forlænge dagpengeperioden foreligger, og at lønmodtageren er indstillet til pension, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, og § 42, stk. 3 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 5. marts 1990 § 49, nr. 2.

Det kan tilføjes, at kun sygdomme, der skønnes livstruende, er omfattet af ovennævnte bekendtgørelses § 49, nr. 2.

Dagpengeudvalget tiltræder således kommunens afgørelse.