Ankestyrelsens principafgørelse O-29-91

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 91

En tidligere chauffør og landmand M var efter sygdom blevet svært synshandicappet. Han blev tilkendt højeste førtidspension + bistandstillæg.

Kommunen bevilgede senblindekursus på 8 måneder på Instituttet for Blinde og Svagsynede, der er en institution oprettet efter bistandslovens § 91. Herunder var M 14 dage i praktik på Instituttets pianostemmerskole.

M fandtes motiveret og egnet for pianostemmeruddannelsen, og Instituttet søgte derfor kommunen om hjælp til den 3-årige uddannelse ved Instituttet. Uddannelsesudgifterne androg ca. 1 million kr. ialt.

Amtskommunen begrundede sin afgørelse, hvorefter der meddeltes afslag på ansøgningen med, at M ikke ville blive selvforsørgende, samt at uddannelsens længde og omkostninger ikke stod i et rimeligt forhold til det mulige erhvervsmæssige udbytte.

Afgørelsen blev anket af M og Instituttet. Det påpegedes, at uddannelsen var overskuelig og gav mulighed for selvstændig virksomhed med indflydelse på egen situation.

M var i praktik ved Instituttet fra før påske til udgangen af juni 1991.

Ankestyrelsen fandt, at M var berettiget til støtte til uddannelse til pianostemmer.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på M's alder samt på, at erhvervsmæssig revalidering på baggrund af lidelsen og det hidtidige erhvervsforhold måtte anses for påkrævet, og at M, efter at revalideringsmulighederne havde været drøftet med ham, måtte anses for at være motiveret for og at have evner til uddannelsen til pianostemmer. M måtte endvidere efter uddannelsens afslutning antages at kunne opnå en indtægt, der ville give et ikke uvæsentligt bidrag til hans forsørgelse.

Ankestyrelsen fandt dog, at sagen burde tages op til fornyet vurdering efter prøvetiden på 6 måneder.

Ankestyrelsen ændrede således amtskommunens afgørelse.