Ankestyrelsens principafgørelse O-25-91

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 43

Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 39

Sagen drejede sig om M, der var automekaniker og drev en selvstændig enmands-virksomhed med handel med brugte biler og bil-reparation. Efter en færdselsulykke opfyldte M de helbredsmæssige betingelser for at få hjælp efter bistandslovens § 43. Revalideringsplanen gik ud på omskoling til maskintekniker.

Kommunen stillede som betingelse for udbetaling af bruttorevalideringsydelse, at M afmeldte sin forretning fra momsregistret.

M var ikke indstillet på en total opgivelse af virksomheden, da han mente at kunne tjene lidt til supplement af bruttorevalideringsydelsen. Han henviste i den forbindelse til § 9 i Socialministeriets bekendtgørelse af 2. juli 1990, hvorefter personer der modtager revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, kan have arbejdsindtægter på indtil 12.000 kr. pr. år før skat, uden at der sker fradrag i revalideringsydelsen.

Amtsankenævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at M ikke ville kunne fortsætte den selvstændige virksomhed samtidig med gennemførelsen af revalideringen. Amtsankenævnet fandt således ikke at kunne kritisere, at kommunen i forbindelse med bevilling af revalidering havde stillet krav om, at M skulle afmelde sin selvstændige virksomhed fra momsregistret som betingelse for at opnå bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2.

Sagen er behandlet på principielt ankemøde med henblik på vurdering af, om de sociale myndigheder som betingelse for at yde revalideringshjælp kan stille krav om, at pågældende fuldt ud opgiver erhvervsvirksomhed, når der henses til, at Socialministeriets bekendtgørelse af 2. juli 1990 giver mulighed for, at arbejdsindtægter på indtil 12.000 pr. år holdes uden for revalideringsydelsen.

Fortsættelse af den almindelige drift i den hidtil drevne selvstændige virksomhed måtte anses for uforenelig med revalideringsformålet og den fastlagte erhvervsplan.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at M i lighed med andre revalidender, der modtager revalideringsydelse, burde have adgang til at udnytte muligheden for at skaffe sig en supplerende arbejdsindtægt inden for de rammer, som er fastlagt i bistandslovens § 43 og nærmere uddybet i Socialministeriets bekendtgørelse af 2. juli 1990, § 9. Efter disse regler kan det ikke anses for udelukket, at en supplerende indtægt kan indtjenes ved selvstændig virksomhed, forudsat at arbejdet kan tilrettelægges og udføres på en måde, der er forenelig med revalideringens gennemførelse.

Efter oplysningerne om M's erfaring inden for selvstændig autovirksomhed og den udarbejdede erhvervsplan med henblik på revalidering til maskintekniker fandt Ankestyrelsen herefter ikke, at der havde været tilstrækkeligt grundlag for at stille krav om afmelding fra momsregistret som betingelse for at udbetale revalideringsydelse.

Ankestyrelsen forudsatte herved på baggrund af de lægelige oplysninger, at belastningen ved udførelse af arbejde i begrænset omfang i virksomheden ikke medførte yderligere forringelse af M's helbred eller på anden måde påvirkede revalideringsforløbet skadeligt.

Ankestyrelsen forudsatte endvidere, at kommunen fulgte revalideringsforløbet med henblik på at støtte gennemførelsen samt påse, at erhvervsplanen blev fulgt, jf. § 4 i Socialministeriets ovennævnte bekendtgørelse, hvorefter der mindst hvert halve år skal indhentes nødvendige oplysninger herom.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.