Ankestyrelsens principafgørelse P-5-91

1991

Resume:

Udgifter til boligindskud, stempelafgift og etableringsudgifter i forbindelse med en pensionists flytning til boligfællesskab efter bistandslovens § 68 skulle primært ydes som personligt tillæg og kun helt undtagelsesvis efter bistandslovens § 46.

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 46 og § 68

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 17

Socialministeriets cirkulære nr. 150 af 17. december 1986 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap -

M flyttede fra A kommune til et amtsplejehjem i B kommune den 1. august 1985. M's førtidspension blev sat i bero, indtil han den 1. april 1988 flyttede til et bofællesskab i B kommune, oprettet i henhold til bistandslovens § 68.

A kommune meddelte refusionstilsagn i henhold til bistandslovens § 11.

Den 20. november 1988 orienterede B kommune A kommune om, at der ved M's indflytning i bofællesskabet var bevilget hjælp til boligindskud og stempel med 3.810 kr., etablering af fællesrum med indtil 13.300 kr., oprettelse af telefon ca. 770 kr., samt støttetimer 16,66 timer ugentlig i henhold til bistandslovens § 68. Endvidere til personligt tøj og linned samt møblering af eget værelse med indtil 10.000 kr., i henhold til bistandslovens § 46.

A kommune afslog at refundere den del af udgifterne, der vedrørte boligindskud, stempel og individuel etablering, idet disse udgifter ikke kunne afholdes i henhold til bistandslovens bestemmelser, da pensionisten - også ved etablering i bofællesskab - var omfattet af pensionslovgivningens mulighed for personligt tillæg. A kommune fandt, at der ikke var mulighed for at afholde alle de nævnte udgifter efter bistandslovens § 68, ligesom bistandslovens § 46 kun undtagelsesvis kunne bringes i anvendelse over for pensionister, nemlig når institutionsboende i forbindelse med udslusning til bofællesskab tilkendes pension, hvilken situation ikke forelå i den aktuelle sag.

Ankenævnet fandt, at bolig indskud og stempel var den del af en personlig etablering, som derfor ikke kunne afholdes i henhold tilbistandslovens § 68. Ankenævnet fandt derimod, at det var i over ensstemmelse med de gældende bestemmelser, at der uanset at M var pensionist, blev ydet hjælp til boligindskud, stempel og personlig etablering i øvrigt i henhold til bistandslovens § 46 under hensyn til etableringsudgiftens størrelse. Nævnet fandt derfor at disse udgifter var omfattet af det refusionstilsagn, som A kommune havde meddelt i henhold til bistandslovens § 11, stk. 1.

Afgørelsen blev anket af A kommune, der anførte, at det ikke i Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap er afgrænset, i hvilken udstrækning også personer, der er tilkendt pension, er omfattet af den personkreds, til hvem der ifølge cirkulærets pkt. 27 ydes hjælp til dækning af udgifter ved etablering i egen bolig i forbindelse med udskrivning fra institution i henhold til bistandslovens § 46.

Sagen blev antaget til principiel behandling til afklaring af, om hjælp i forbindelse med udskrivning fra en institution i henhold til bistandslovens § 112 af en person, der tidligere er tilkendt førtidspension, skal afholdes efter bistandsloven eller pensionsloven.

Lovgrundlag: Bistandslovens § 46 og § 68. Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, pkt. 27.

Socialministeriet udtalte den 29. januar 1988 i anledning af en forespørgsel fra en anden kommune, at i henhold til bistandslovens § 68 kan det sociale udvalg afholde udgifter til fælles medhjælp og fælles faciliteter, men ikke andre udgifter i bofællesskabet. Hjælp til pensionister, som har behov for ydelser ud over pensionsbeløbet,ydes som udgangspunkt som personligt tillæg som en engangsforan staltning i forbindelse med etablering i egen bolig ved udskrivning fra en institution er der imidlertid mulighed for at afholde større etableringsudgifter efter § 46 i lov om social bistand, jf. Socialministeriets cirkulære af 17. december 1986 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske handicap, punkt 27. Hjælp til etablering af beboernes egen andel af bofællesskabet ville efter Socialministeriets opfattelse således primært skulle ydes i henhold til pensionslovgivningens regler og kun undtagelsesvis efter bistandslovens § 46.

Lov om social pension § 17.

Ankestyrelsen fandt i lighed med ankenævnet, at boligindskud og stempelafgift var en del af en personlig etablering, som derfor ikke kunne afholdes i henhold til bistandslovens § 68.

Ankestyrelsen fandt derimod ikke, at de nævnte udgifter til boligindskud, stempel- og etableringsudgifter i øvrigt kunne afholdes i henhold til bistandslovens § 46.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hjælp til de nævnte udgifter primært skulle ydes som personligt tillæg og kun undtagelsesvis efter bistandslovens § 46. Under hensyn til udgifternes størrelse fandtes betingelserne for at anvende bistandslovens § 46 ikke at være opfyldt.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.04.1991

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 29. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 112 § 68 § 46 § 11 § 68 § 17

Journalnummer

20068-90