Ankestyrelsens principafgørelse P-2-92

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989 - § 1, § 17, stk. 2, § 43, stk. 1, nr. 4 og § 47, stk. 2

M modtog mellemste førtidspension og boligydelse, og ud over den sociale pension havde han ingen anden indtægt eller formue. M var gift, men hans hustru boede ikke her i landet.

Den 27. december 1990 modtog kommunen en årsaflæsning vedrørende gas og lys fra Belysningsvæsenet, hvor af det fremgik, at M's samlede forbrug havde udgjort 3.030 kr., og at han havde fået 360 kr. retur.

Fra 1. december 1988 til 30. november 1989 havde M på grundlag af det forventede forbrug for perioden modtaget 1.268 kr. i varmetilskud.

Da M's egenbetaling på 3.360 kr. var større end hans samlet varmeforbrug på 3.030 kr., fandtes han herefter ikke berettiget til det allerede udbetalte varmetillæg, som derfor krævedes tilbagebetalt med 1.200 kr., hvilket svarede til hans egenbetaling for et kvartal på 840 kr. og det tilbagebetalte beløb på 360 kr. fra Belysningsvæsenet.

Overfor kommunen anførte M bl.a., at det ikke var hans skyld, at han havde fået udbetalt for meget i varmetillæg, idet han havde givet alle de oplysninger, som han havde modtaget fra Belysningsvæsenet, til kommunen.

Ankestyrelsen fandt, at der ved udbetaling af varmetillæg er tale om á conto udbetalinger, der udbetales foreløbigt under forbehold for senere regulering, samt at personligt tillæg til betaling af varmeudgifter efter § 1 i lov om social pension er en integreret del af pensionen.

For meget udbetalt varmetillæg kan derfor kræves tilbagebetalt ved modregning i pensionen, jf. § 47, stk. 2, i lov om social pension, i de tilfælde, hvor der ikke er et fremtidigt varmetillæg at efterregulere i.

Efter de foreliggende oplysninger fandt Ankestyrelsen herefter ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse.