Ankestyrelsens principafgørelse D-1-92

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

14-06-2009

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 9, stk. 1, § 9, stk. 2 og § 9, stk. 6

Kommunen traf afgørelse om, at der ikke kunne udbetales dagpenge med et beløb, der oversteg det beløb, der er nævnt i dagpengelovens § 9, stk. 2, i en periode, hvor lønmodtageren skulle have arbejdet 52 timer pr. uge.

Lønmodtageren arbejdede i 3-holdsdrift i en årsturnus efter Fælles ordningen for arbejde i holddrift. Den gennemsnitlige ugentligearbejdstid udgjorde 35,67 timer for hele årsturnusperioden varierende fra 32 timer over 40 timer til 52 timer ugentlig i en del af sommerperioden.

Kommunen beregnede dagpenge efter holddriftreglerne med en særlig maximal timesats beregnet på grundlag af en omregningsfaktor på 1,0572, fastsat på grundlag af forholdet mellem normalarbejdstiden ved arbejde på 1. skift (37 t. ) og normalarbejdstiden ved arbejde på 2. og 3. skift (35 t. ).

Beregningen medførte, at der ikke kunne udbetales det maximale ugebeløb i de uger, hvor pågældende skulle have arbejdet 32 timer. I de uger, hvor pågældende skulle have arbejdet 40 og 52 timer, blev der alene udbetalt det beløb, der er nævnt i dagpengelovens § 9, stk.2.

Lønmodtagerens faglige organisation anførte i klageskrivelsen, at bekendtgørelsens § 31, måtte anvendes således, at det i enkelte uger var muligt at udbetale mere end det beløb, der er nævnt i dagpengelovens § 9, stk. 2.

Dagpenge fra kommunen skal i hele fraværsperioden beregnes på grundlag af 37 timers ugentlig beskæftigelse x den timeindtægt ved dagarbejde, som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet, dog begrænset af lovens timemaximum, jf. dagpen- gelovens § 9, stk. 1 og 2.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren i sin ansættelse var omfattet af Fællesordningen for arbejde i hold- drift. Dagpengeudvalget ændrede således delvis kommunens afgørelse.