Ankestyrelsens principafgørelse P-7-92

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 14 og § 15

Note:

*) Note: Denne meddelelse erstatter SM P-2-90, der vil blive udtaget ved førstkommende revision.

Sagsfremstilling 1:

Ankestyrelsens hidtidige praksis for tilkendelse af pension fremgår af SM P 2-90 *).

Sygdommen var delt op i 3 faser, HIV-positiv som første fase, 2. fase, en mellemform, ARC, hvor AIDS-sygdom endnu ikke var (sikkert) diagnosticeret og 3. fase, hvor sygdommen var kommet til udbrud med svært påvirket almentilstand til følge.

På baggrund af de aktuelle erfaringer anvendes der nu en ny 3-faset opdeling af sygdomsforløbet:

l. fase HIV-positiv omfatter også den tidligt diagnosticerede AIDS i udbrud, hvor sygdommen endnu ikke har haft, eller burde have haft, erhvervsmæssige konsekvenser,

2. fase, hvor sygdommen har medført erhvervsophør samt en

3. fase, hvor almentilstanden er svært påvirket.

Forskellen i forhold til den hidtidige praksis er således, at diagnosen ARC udgår, at l. fase udvides til også at omfatte AIDS i udbrud, samt at 2. fase - bortset fra tilfælde, hvor almentilstanden er svært påvirket, svarer til den hidtidige 3. fase.

Som hovedregel i den konkrete vurdering af sagerne gives der afslag på pension i 1. fase, tilkendes mellemste pension i 2. fase og højeste pension i 3. fase.

På grund af den meget dårlige prognose, når sygdommen er blevet så alvorlig, at den har medført arbejdsophør, anvendes kun 2 pensionsgrader, mellemste og højeste. Mellemste ud fra en gennem snitsbetragtning fra et velbegrundet lægeligt arbejdsophør og højeste som hidtil, når almentilstanden er svært påvirket.

Sag nr. 1 - j.nr. 4531-91

42-årig mand. HIV-positiv fra 1986, sygemeldt april 1991 med ikke fuldt udviklet AIDS og afskediget pr. 1. september 1991, tilkendt almindelig forhøjet førtidspension § 14, stk. 3, nr. 1 den 25. september 1991 med kontrol 1/2 år efter.

Efter de lægelige oplysninger var det velbegrundet, at pågældende ophørte med arbejdet på grund af sygdommen, idet han var i fase 2 (efter den nye praksis), og det var vanskeligt at sige noget om prognosen.

Ankestyrelsen fandt, at erhvervsevnen var nedsat med omkring 2/3. Pågældende opfyldte derfor betingelserne for at få mellemste førtidspension efter lovens § 14, stk. 2, nr. 1, fra 1. maj 1991.

Ankestyrelsen lagde vægt på de helbredsmæssige oplysninger og oplysningerne om pågældendes arbejdsophør.

Ankestyrelsen besluttede samtidig, at sagen skal tages op til ny vurdering i nævnet om et år.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr 2 - j.nr. 4532-91

50-årig mand, opsagt i august 1991, HIV-positiv i 1989. AIDS symptomer 1990-1991. Tilkendt almindelig forhøjet førtidspension den 25. september 1991 med kontrol 1/2 år efter. Ved remonstration ændret til mellemste førtidspension fra 1. oktober 1991 med kontrol 1 år senere. Efter de lægelige oplysninger var pågældende i fase 2 på dette tidspunkt - og allerede på ansøgningstidspunktet. Det var ligeledes i denne sag svært at sige noget om prognosen.

Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at pågældende var berettiget til mellemste førtidspension efter lovens § 14, stk. 2, nr. 1.

Dog fandt Ankestyrelsen efter de helbredsmæssige oplysninger og oplysningerne om pågældendes arbejdsophør, at pågældende allerede var berettiget til mellemste førtidspension fra 1. maj 1991 (ansøgningstidspunktet). Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse for så vidt angårperioden 1. maj - 1. oktober 1991, hvorefter nævnet ved remonstra tionen ændrede sin tidligere afgørelse til mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen besluttede samtidig, at sagen skal tages op til ny vurdering om et år.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 4932-91

55-årig mand med AIDS. Afskediget med udgangen af juni 1991. Tilkendt mellemste førtidspension fra 1. maj 1991 (ansøgt april 1991). Ifølge Hvidovre Hospital var almentilstanden svært påvirket.

Ankestyrelsen fandt, at pågældendes erhvervsevne var nedsat til det ubetydelige. Pågældende opfyldte derfor betingelserne for at få højeste førtidspension efter lovens § 14, stk. 1.

Pensionen tilkendtes fra 1. maj 1991.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 2906-91

34-årig kvinde blev konstateret HIV-positiv. Tvivl om AIDS-defineret sygdom. Tilkendt mellemste førtidspension fra 1. januar 1991 (søgt december 1990). Ufaglært. Fabriksarbejde og arbejdet som servitrice. Arbejdsløs 1989-1990, sygemeldt 3. december 1990.

På grund af det oplyste om sygdommen og den erhvervsmæssige baggrund var hun formentlig i fase 2 og dermed til mellemste førtidspension.

De lægelige oplysninger viste progredierende HIV-infektion.

Ankestyrelsen tiltrådte revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse med nævnets begrundelse. Pågældendes erhvervsevne var varigt nedsat med omkring 2/3, men ikke ubetydelig.

Ankestyrelsen lagde vægt på de helbredsmæssige oplysninger og oplysningerne om de erhvervsmæssige forhold.

Ankestyrelsen besluttede samtidig, at sagen skal optages til ny vurdering i nævnet den 1. januar 1993.

Sagsfremstilling 5:

Sag nr 5 - j.nr. 5637-91

24-årig mand. HIV-positiv i 1987, herefter uden erhvervs- eller uddan nelsestilknytning. Konstateret AIDS i 1990. Tilkendt mellemste førtidspension fra 1. januar 1991. Fra begyndelsen af 1992 afpillet og dement. Han var nu i fase 3.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse om tilkendelse af mellemste førtidspension efter lovens § 14, stk. 2, nr. 1, frem til 1. januar 1992.

Fra dette tidspunkt fandt Ankestyrelsen, at pågældende var berettiget til højeste førtidspension efter lovens § 14, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at almentilstanden var stærkt påvirket fra 1. januar 1992, hvorefter pågældendes erhvervsevne først fra dette tidspunkt kunne anses for nedsat til det ubetydelige.

Pensionen tilkendtes således med virkning fra 1. januar 1992.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 6:

Sag nr. 6 - j.nr. 1238-92

46-årig mand. HIV-positiv 1985 og AIDS siden 1988. Tilkendt højeste førtidspension fra 1. maj 1989, søgte bistandstillæg. Hjemmeboende, ugift, ikke samlevende. Han havde nervebetændelse og prognosen var dårlig.

Pågældendes tilstand var svingende. Han fik hjælp fra beboere i ejendommen.

Ansøgerens almentilstand var stærkt påvirket, idet han var meget svækket og havde nervebetændelse i hænderne, der gjorde det svært for ham at klare sig, på grund af en nedsættelse af gribefunktionen.

AIDS-diagnosen i sig selv var ikke tilstrækkelig til tilkendelse; men derimod den konkrete nedsættelse af håndfunktionen.

Ankestyrelsen fandt, at pågældende opfyldte betingelserne for at få bistandstillæg fra ansøgningstidspunktet.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på oplysningerne om, at pågældende havde nervebetændelse i hænderne og som følge heraf en stærkt nedsat gribefunktion, der medførte et særligt behov for personlig bistand af andre.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 7:

Sag nr. 7 - j.nr. 2026-92

32-årig mand. HIV 1986, nu AIDS i udbrud. Tilkendt mellemste førtidspension fra 1. december 1991, fra ansøgningen. Sygemeldt i juli 1991 og ophørt med arbejdet i december 1991.

Almentilstanden var meget dårlig. Han var afpillet, benyttede stok, havde diarré og var febril. Han ville ikke kunne klare et siddende administrativt arbejde. Pågældendes erhvervsevne skønnedes ubetydelig. Hans almentilstand var stærkt påvirket - alene på grund af vægttabet. Han havde ikke noget immunforsvar. Havde været i arbejde så længe han overhovedet kunne magte dette.

Ankestyrelsen fandt, at pågældendes erhvervsevne var nedsat til det ubetydelige. Pågældende opfyldte derfor betingelserne for at få højeste førtidspension efter lovens § 14, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på de helbredsmæssige oplysninger og oplysningerne om pågældendes arbejdsophør.

Pensionen tilkendtes fra ansøgningstidspunktet.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 8:

Sag nr. 8 - j.nr. 2919-91

22-årig mand med blødersygdom A HIV fra 1985 på grund af behandlingen for blødersygdommen. I arbejde fra september 1991 20 timer ugentlig. Bevilget støtte til bil i 1989. Afslag på invaliditetsydelse.

Det var ikke HIV, der er hovedproblemet i denne sag, men hans blødersygdom. HIV-diagnosen kunne ikke give invaliditetsydelse. Pågældende var i fase 1.

Blødersygdommen var ikke beskrevet som særlig kompromitterede.

Ankestyrelsen fandt ikke, at de helbredsmæssige oplysninger nu indebar, at pågældendes erhvervsevne var nedsat i en sådan grad, at han ville opfylde betingelserne for at få højeste eller mellemste førtidspension. Pågældende opfyldte derfor ikke betingelserne for at få invaliditetsydelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 9:

Sag nr. 9 - j.nr. 5661-91

44-årig mand. Arbejdsløs fra 1988 - sygemeldt august 1989. HIV 1988 og Mb. Reiter. Tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, med kontrol om 2 år.

Der var ikke konstateret AIDS. Var således klart i fase 1. Tilkendt forhøjet almindelig førtidspension på grund af Mb. Reiter.

Ankestyrelsen var enig med revaliderings- og pensionsnævnet i atpågældende ikke opfyldte betingelserne for at få mellemste før tidspension.

Ankestyrelsen fandt, at de helbredsmæssige oplysninger ikke nu indebar, at hans erhvervsevne var nedsat i en sådan grad, at han opfyldte betingelserne for at få mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse, herunder at sagen blev taget op til kontrol efter 2 år.