Resume:
Udgifter til hundepasning under ejerens afsoning i institution under kriminalforsorgen var ikke en rimelig fast udgift der kunne ydes hjælp til efter § 7 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 24. juni 1987. Udgiften betragtedes som en del af underholdsudgiften, hvortil der ikke kunne ydes hjælp til personer, der er indsat i institutioner under kriminalforsorgen
Der er kommet nye regler på området
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 37, stk. 6
M var fængslet i perioden 28. august 1990 - 21. juni 1991.
Inden afsoningen havde M været kontanthjælpsmodtager. Under afsoningen ansøgte M om hjælp til betaling af kr. 175,- pr. uge som betaling for kost til 2 hunde, der var sat i pleje under afsoningen.
Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afslag, idet nævnet lagde vægt på, at udgiften til hundepasning ikke skønnedes at være en sådan rimelig fast udgift, der kunne dækkes efter bistandslovens bestemmelser, medens ejeren afsonede.
I sin anke anførte M bl.a., at selv et par hunde kunne have stor betydning for tilværelsen efter løsladelsen.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, hvad der kan anses for rimelige faste udgifter i Socialministeriets bekendtgørelse af 24. juni 1987, § 7.
Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse.
Ankestyrelsen fandt således ikke, at der i Socialministeriets bekendtgørelse af 24. juni 1987 var hjemmel til at yde hjælp til betaling af udgifter til hundepasning.
Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at udgifter til husdyrhold måtte anses for en del af underholdsudgiften og på, at personer der er indsat i institutioner under kriminalforsorgen, ikke kunne få hjælp til underholdsudgifter efter bistandsloven.
Betaling af udgifter til husdyrhold under afsoning af fængselsstraf var således ikke omfattet af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 7.
Dato for underskrift
15.04.1992
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 37
Journalnummer
20484-91