Ankestyrelsens principafgørelse D-9-92

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

14-06-2009

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 10, stk. 2

Kommunen traf afgørelse om, at den selvstændige erhvervsdrivende ikke havde ret til dagpenge i perioden fra den 1. december 1990 til og med den 3. marts 1991, idet kravet om udøvelse af selvstændigt erhverv i den seneste måned forud for fraværsperioden ikke var opfyldt, jf. dagpengelovens § 10, stk. 2.

Kommunen har henvist til, at pågældendes virksomhed - en grillbar-er en udpræget sommerforretning. Grillbaren har åbent fra medio marts til medio oktober.

Pågældende har oplyst, at hun i sæsonen arbejder ligeså mange timer som en fuldtidsansat lønmodtager på årsbasis. Desuden har hun, efter grillbaren er lukket den 15. oktober 1991, arbejdet med bl. a. rengøring af inventar, regnskab, årsregnskab, rengøring af lager/frysere, opsøgning af nye produkter, istandsættelse, indkøb, skiltematerialer, kalkulationer o.s.v.

Med hensyn til omfanget af arbejdet uden for sæsonen, anslås det, at hun arbejdede ca. 4 timer dagligt fra 15. oktober 1990 til den 1. december 1990, noget over 50 % af en lønmodtagers normale overenskomstmæssige arbejdstid på 37 timer pr. uge. Der foreligger ingen anden form for dokumentation for beskæftigelsens omfang.

Den selvstændige erhvervsdrivende har ikke ret til dagpenge fra kommunen i perioden fra den 1. december 1990 til og med den 3. marts 1991, jf. dagpengelovens § 10, stk. 2.

Udvalget finder ikke, at der i tiden efter den 15. oktober 1991 er udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Det bemærkes, at det er en betingelse for ret til dagpenge, at der inden for de sidste 12 måneder har været tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværsperioden.

Dagpengeudvalget tiltræder således kommunens afgørelse.