Ankestyrelsens principafgørelse O-9-92

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 46 og § 47

H afsluttede i juni 1990 i A kommune 1. år af HA-studiet, der normalt varer 2 år. H valgte at tage imod en elevplads i B kommune pr. 1.8.90 med første lønudbetaling pr. 31.8.90.

H opsagde sin selvstændige bolig pr. 1.8.90 og tog midlertidigt ophold hos sine forældre i A kommune. H ønskede i forbindelse med sin tiltræden i elevpladsen at flytte til B kommune, hvor hun fik et værelse med køkken til 1.921 kr. + el pr. måned og depositum i form af 1 måneds husleje. H oplyste, at hvis hun ikke havde fået elevplads, ville hun have fortsat HA-studiet.

A kommune afslog at yde hjælp til første måneds husleje, depositum og forsørgelse i august 1990, idet H blev betragtet som værende i et fortsat uddannelsesforløb.

Amtsankenævnet besluttede i sin første mødebehandling at hjemvise sagen til A kommune til fornyet behandling, idet nævnet fandt, at der ved flytningen var sket en erhvervsmæssig forbedring, jf. SM O-47-88, og at H ikke selv havde mulighed for at afholde udgiften.

A kommune fastholdt sit afslag under henvisning til, at H betragtedes som værende i et uafbrudt uddannelsesforløb og i øvrigt heller ikke kunne komme i betragtning efter reglerne om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp i særlige tilfælde. Med hensyn til SM O-47-88 bemærkede A kommune, at H ikke havde modtaget kontanthjælp forud for flytningen.

Ved fornyet mødebehandling af sagen fandt Amtsankenævnet, at H var berettiget til at modtage hjælp til betaling af depositum, første måneds husleje og forsørgelse i august måned 1990. Nævnet henviste i afgørelsen til bistandslovens §§ 46 og 47 og fastholdt i øvrigt den i forbindelse med hjemvisningen givne begrundelse.

I klagen til Ankestyrelsen anførte A kommune, at H i perioden fra afslutning af første år af HA-studiet til påbegyndelse af læreforhold var at betragte som studerende i et fortsat uddannelsesforløb, hvorforhun ikke var omfattet af bistandslovens bestemmelser og heller ikke af de særlige bestemmelser i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 570 af 7. august 1990, om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter bistandsloven i særlige tilfælde.

A kommune anførte endvidere, at SM O-47-88 ikke som anført af nævnet fandtes anvendelig i den foreliggende sag, men at A kommunes afgørelse støttedes af SM O-33-90. A kommune anførte endelig, at H selv havde afhjulpet sin situation ved at udnytte private lånemuligheder.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af om der kunne ydes hjælp til flytning når flytningen skete i forbindelse med lønnet uddannelse.

Ankestyrelsen fandt, at der ved flytningen i forbindelse med påbegyndelse i elevplads med løn var sket en forbedring af de erhvervsmæssige muligheder, idet H herved var blevet selvforsørgende. Ankestyrelsen tiltrådte derfor Amtsankenævnets afgørelse, hvorefter H var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 46 til depositum og første måneds husleje.

Samtidig udtalte Ankestyrelsen, at der ikke er hjemmel i § 46 til at yde hjælp til forsørgelse i den første måned af elevtiden indtil første lønudbetaling, men at der dog ikke skulle ske tilbagebetaling af hjælp, der måtte være udbetalt i henhold til Amtsankenævnets afgørelse.