Ankestyrelsens principafgørelse O-56-92

1992

Resume:

Spørgsmålet om hjælp til betaling af en varmeefterregning skulle vurderes som en enkeltudgift efter bistandslovens § 46 og ikke ved en omberegning af boligtillægget i den tidligere ydede kontanthjælp efter bistandslovens § 37, stk. 3.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37, stk. 3 og § 46

Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 22, pkt. 6b

Et ægtepar havde gennem længere tid modtaget kontanthjælp. I bolig tillægget indgik et beløb på 480 kr. pr. måned for à conto varme. For perioden 1. juni 1990 til 31. maj 1991 modtog ægteparret en varmeefterregning på 1.543,45 kr.

Ægteparret søgte i september 1991 A Kommune om hjælp til betaling af varmeefterregningen.

Kommunen gav afslag under henvisning til en økonomisk vurdering efter bistandslovens § 46.

Ægteparret klagede til amtsankenævnet.

Amtsankenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen, da nævnet fandt, at kommunen skulle foretage en fornyet vurdering af varmeandelen i kontanthjælpsberegningen efter bistandslovens § 37, stk. 3, for hele varmeperioden.

A Kommune klagede til Ankestyrelsen, idet det var kommunens op fattelse, at betaling af en varmeefterregning skulle vurderes efterbistandslovens § 46 og ikke, som nævnet havde fundet, ved en ombe regning af den ydede kontanthjælp efter § 37, stk. 3.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der skal ske omberegning af den ydede kontanthjælp i forbindelse med en varmeefterregning, såfremt der er "plads" hertil indenfor hidtidigt niveau (grænsebeløbet), eller om ansøgningen skal vurderes efter bistandslovens § 46.

Ankestyrelsen fandt, at det boligtillæg, der ydes efter bistandslo vens § 37, stk. 3, også skal dække udgifterne til varme.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at à conto betalingen for varme reguleres 1 gang årligt i forbindelse med den årlige varmeopgørelse.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at spørgsmålet om, hvorvidt der kan ydes hjælp til betaling af varmeefterregningen, skal bedømmes efter bistandslovens § 46.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Afgørelsen om, hvorvidt der kunne bevilges hjælp efter bistandslovens § 46 til betaling af varmeefterregningen, beroede på et skøn over ægteparrets økonomiske forhold.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte A Kommunes afgørelse, hvorefter ægteparret ud fra en økonomisk vurdering skønnedes at kunne afholde udgiften, da skønnet ikke fandtes ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Den hjælp, der eventuelt måtte være udbetalt i overensstemmelse med nævnets afgørelse, kunne ikke kræves tilbagebetalt.

Dato for underskrift

15.12.1992

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 37 § 46

Journalnummer 

21256-91