Ankestyrelsens principafgørelse O-6-92

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 58

En 47-årig kvinde var brystopereret og forsynet med en såkaldt "Discrene" protese, som af mekaniske og praktiske grunde bedst holdtes på plads med tilhørende strips. Den pågældende havde valgt denne protese, fordi hun led af stærke smerter i den opererede side, som følge af for stor tyngdeforskel mellem det tilbageværende bryst og protesen. Dette kunne afhjælpes ved brug af denne protese, der selv sad ved påklæbning af en strip med velcrobånd påklistret.

Kommunen havde afvist at yde hjælp både til selve protesen og til disse strips. Kommunens lægekonsulent fandt, at der ikke var lægelige grunde til at yde tilskud til denne væsentlig dyrere, specielle brystprotese, og at ansøgeren vurderedes forsvarligt hjulpet med en standardbrystprotese. Udgiften til hudstrips blev angivet til at være 200 - 300 kr. om måneden.

Spørgsmålet om hjælp til selve protesen var af amtsankenævnet hjemvist til kommunen til fornyet behandling på baggrund af udtalelse fra nævnets lægekonsulent. Udtalelsen gik ud på, at normal praksis er at anvende standardbrystprotese, men såfremt det tilbageblevne bryst er meget stort, vil standardprotesen blive usædvanlig tung, hvorfor dette kan indicere en speciel protese.

Amtsankenævnet stadfæstede afslaget på hudstrips, idet nævnet lagde vægt på en udtalelse fra Socialstyrelsen, ifølge hvilken disse strips sidestilles med protesebrystholdere, som der ikke kan ydes hjælp til.

Amtsankenævnet havde bl.a. på baggrund af den foreliggende sag henvendt sig til Folketingets socialudvalg. Nævnet havde beskrevet den selvsiddende protese og fordelene ved denne og endvidere anført, at det på baggrund af denne beskrivelse fandt det ulogisk, at den selvklæbende hudstrip ligestilles med en protesebrystholder. Nævnet havde anmodet udvalget om, at de anførte betragtninger måtte indgå i videre overvejelser.

Socialministeriet havde i svar på spørgsmål fra socialudvalget fastholdt den opfattelse, at en sådan udgift, der følger af brug af hjælpemidlet, ikke er omfattet af bistandslovens § 58.

I klagen havde pågældende bl.a. anført, at hun ikke var enig i, at de omhandlede strips ligestilledes med en protesebrystholder, idet hun på ingen måde kunne undvære brystholder, selvom hun brugte strips til at

bære protesen. Endvidere at hele ideen med Discreneprotesen er, at den kan påhæftes strippen, men at det i hendes tilfælde på ingen måde var muligt at undgå at bruge BH, idet hendes bryst var stort. Protesen vejede ca. 425 g. , og det var en enestående hjælp for hende, at hun kunne påhæfte denne til strippen. Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, hvorvidt sådanne "klæbesæt" kan sidestilles med protesebrystholdere.

Ankestyrelsen ændrede amtsankenævnets afgørelse.

Efter de foreliggende oplysninger fandt Ankestyrelsen, at de omhandlede klæbestrips ikke kunne sidestilles med en protesebrystholder. Ankestyrelsen fandt heller ikke, at der var tale om udgifter, der følger af brugen af hjælpemidler således, som dette er omtalt i Socialstyrelsens vejledning.

Ankestyrelsen fandt derimod, at klæbestrips er en så integreret del af en selvsiddende brystprotese, at den dermed forbundne udgift kan dækkes i henhold til bistandslovens § 58, stk. 1, i de tilfælde, hvor der er fundet grundlag for at yde støtte til anskaffelsen af netop en sådan protese.