Ankestyrelsens principafgørelse P-9-93

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 14 og § 15

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 5106-91

46-årig selvstændig damefrisør med følger efter operation for brystkræft. Ansøgeren havde muskelsmerter i venstre skulderåg og venstre arm med udstråling til brystregionen og ryggen og ledsaget af udtalt træthedsfornemmelse i armen. Ansøgeren var fortsat beskæftiget som selvstændig damefrisør og havde efter de senest foreliggende indtægtsoplysninger en årlig indtægt på ca. 130.000 kr.

Ved ansøgningen om invaliditetsydelse oplyste hun, at hun højst kunne klare at arbejde 18 timer ugentlig.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på invaliditetsydelse og førtidspension.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgerens helbredstilstand ikke nedsatte erhvervsevnen i en sådan grad, at betingelserne for invaliditetsydelse var opfyldt.

Afslaget på førtidspension var begrundet med, at ansøgerens indtægt oversteg halvdelen af, hvad der var sædvanligt indenfor tilsvarende beskæftigelse.

Under sagens behandling i Ankestyrelsen fik ansøgeren konstateret recidiv af kræftlidelsen i operationsarret og blev henvist til behandling herfor.

Ankestyrelsen skønnede, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for at få invaliditetsydelse, da hendes invaliditet - ud fra sagens lægelige oplysninger - ikke var af en sådan sværhedsgrad, at hun ville være berettiget til mellemste førtidspension, hvis hun ikke havde haft erhvervsarbejde.

Ansøgeren opfyldte heller ikke betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension, da hendes erhvervsevne heller ikke skønnedes varigt nedsat med mindst halvdelen.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på oplysningerne om omfanget af hendes arbejde i egen virksomhed og indtægterne herfra.

Ankestyrelsen tiltrådte herefter revaliderings-og pensionsnævnets afgørelse.

Ankestyrelsen henledte samtidig ansøgerens opmærksomhed på muligheden for at indgive ny ansøgning om førtidspension, såfremt den opblussen af hendes sygdom, som var sket i februar 1993, mod forventning skulle vise sig at blive mere varig.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2. - j.nr. 3078-92

56-årig gift kvinde med tidligere deltidsbeskæftigelse som sygehjælper. Ansøgeren var ophørt med at arbejde i 1972 på grund af sygdom og havde i 1973 fået tilkendt mellemste førtidspension på grund af epilepsi. I 1981 og 1987 blev ansøgeren opereret for brystkræft. Der var ikke senere konstateret tilbagefald af kræftlidelsen.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til højeste førtidspension.

Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke var dokumenteret nogen væsentlig forværring i ansøgerens helbredstilstand siden tilkendelsen af mellemste førtidspension.

Til belysning af ansøgerens helbredstilstand herunder følgerne efter behandlingen for kræft indhentede Ankestyrelsen en erklæring fra en speciallæge i medicin.

Det fremgik heraf, at ansøgeren havde følger efter operationerne for brystkræft i form af smerter i brystkassen, som trods behandlingsforsøg på smerteklinik fortsat var svært behandlingskrævende. Ansøgeren havde herudover epilepsianfald trods behandling og var desuden psykisk skrøbelig og muligvis begyndende dement.

Ankestyrelsen skønnede, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få højeste førtidspension efter lovens § 14, stk. 1, da hendes erhvervsevne var nedsat til det ubetydelige.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på beskrivelsen af ansøgerens samlede helbredsmæssige tilstand, som beskrevet i den foreliggende medicinske speciallægeerklæring.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 4396-92

36-årig ufaglært mand, som havde været i fuldtidsbeskæftigelse indtil 1985, hvor han fik konstateret testikelkræft. Han blev behandlet med operation og efterfølgende kemoterapi. Ansøgeren havde i 1988 fået afslag på førtidspension og var herefter i 1988-1989 i arbejdsprøvning. Ansøgeren havde imidlertid ikke kunnet klare revalidering på grund af helbreddet.

Vedrørende ansøgerens helbred fremgik det af en speciallægeerklæring, at han led af træthed, øget søvnbehov, kvalme og opkastninger. Der var ikke konstateret tilbagefald af kræftlidelsen. Ifølge en foreliggende psykologisk undersøgelse var ansøgeren generelt dårligt fungerende.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til førtidspension, da erhvervsevnen ikke var nedsat med mindst halvdelen.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at de seneste behandlinger af ansøgerens sygdom havde ændret hans tilstand til det bedre, og at han nu i modsætning til tidligere havde overskud til at tænke i erhvervsrettede baner.

Efter sagens indankning blev det oplyst, at ansøgeren havde forsøgt at etablere selvstændig virksomhed ved fiskehandel og fået udbetalt iværksætterydelse i seks måneder, men at han ikke havde magtet at klare dette på grund af helbreddet.

Ankestyrelsen skønnede, at ansøgeren var berettiget til at få førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, da hans erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold.

Pensionen tilkendtes med virkning fra den 1. juli 1993, det vil sige fra ophør af selvstændig virksomhed med iværksætterydelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på oplysningerne om ansøgerens fortsatte fysiske og psykiske svækkelse, og at han trods forsøg på revalidering og etablering som selvstændig ikke havde kunnet opnå tilknytning til arbejdsmarkedet påny.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 251-93

38-årig kvinde, der havde været beskæftiget som hjemmehjælper og senere chauffør, indtil februar 1987, hvor hun blev sygemeldt på grund af kræft i æggestokkene. Der havde været tilbagefald i 1988. Ansøgeren var behandlet med operation og efterfølgende kemoterapi. Hun fik tilkendt mellemste førtidspension i maj 1989 med kontrol den 1. juni 1991. Af de lægelige oplysninger, som forelå ved revaliderings- og pensionsnævnets fornyede behandling af sagen fremgik det, at der ikke havde været tilbagefald af kræftlidelsen siden 1988. Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ved sin afgørelse i december 1992, at ansøgeren ikke længere opfyldte betingelserne for at få førtidspension. Nævnet inddrog herefter den tidligere tilkendte mellemste førtidspension med virkning fra den 1. april 1993.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren måtte anses for helbredt, og at der gennem revalideringsmæssig bistand burde forsøges tilpasning til egnet beskæftigelse.

Til belysning af ansøgerens helbred og eventuelle følger af behandlingen for kræft indhentede Ankestyrelsen en medicinsk speciallægeerklæring.

Det fremgik heraf, at der ikke kunne påvises nogen medicinsk sygdom som årsag til ansøgerens klager i form af træthed og lette føleforstyrrelser, men at der kunne være tale om fysisk eller eventuelt psykisk svækkelse efter den tidligere behandling.

Ankestyrelsen skønnede, at ansøgerens erhvervsevne ikke længere var nedsat med omkring 2/3, og at hun derfor ikke længere var berettiget til mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen fandt dog, at ansøgeren i stedet var berettiget til forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, med virkning fra den 1. april 1993, da hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var tegn på medicinske sygdomme hos ansøgeren, men at hun fortsat var helbredsmæssigt svækket af det langvarige behandlingsforløb. Ankestyrelsen fandt således ikke, at der var sket en så væsentlig bedring i hendes tilstand, at der var grundlag for helt at inddrage førtidspensionen.

Den fortsatte berettigelse til forhøjet almindelig førtidspension var dog ikke til hinder for, at ansøgeren kunne indgå i et revalideringsforløb.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 5 - j.nr. 968-93

Ansøgeren, en 22-årig mand, var udgået af 9. klasse og havde efterfølgende fulgt enkeltfagsundervisning på VUC. Han var arbejdsprøvet inden for elektronik og senest i en tre måneders periode som gartner. Han kunne imidlertid kun klare bekæftigelse 2 1/2 time daglig på grund af træthed.

Ansøgeren havde siden 1985 gennemgået flere tarmoperationer og havde i 1987 fået konstaret kræft i mavesækken. Der var ikke konstateret tilbagefald af svulsten, men ifølge status fra sygehuset, hvor ansøgeren var fulgt ambulant indtil februar 1992, var der fortsat problemer med nedsat appetit, besvær med at øge vægten og kronisk træthed. Ansøgerens erhvervsevne skønnedes betydeligt nedsat, men det var ifølge sygehuset ikke muligt ud fra de foreliggende journaler at give en mere eksakt vurdering af ansøgerens tilstand.

Kommunen indstillede overfor revaliderings- og pensionsnævnet, at ansøgeren fik tilkendt mellemste førtidspension. Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til mellemste førtidspension og hjemviste spørgsmålet om eventuel tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, til afgørelse i kommunen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at de behandlingsmæssige og revalideringsmæssige muligheder ikke var udtømte.

Ansøgeren indankede nævnets afgørelse for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen fandt ikke, at de foreliggende oplysninger om ansøgerens helbredsforhold efter operation for hormonproducerende svulst i maven var tilstrækkelige til, at der kunne træffes afgørelse om ansøgerens eventuelle ret til førtidspension.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i nævnet efter forud indhentet erklæring fra den sygehusafdeling, hvor ansøgeren tidligere var blevet behandlet.