Ankestyrelsens principafgørelse O-60-93

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

29-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 11, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 21029-92

En 8-årig pige blev i forsommeren 1987 anbragt i familiepleje på grund af moderens dårlige helbredstilstand.

Moderen var fraskilt, og pigens fader boede i udlandet.

Moderen afgik ved døden i december 1987, og faderen fik i januar 1988 tillagt forældremyndigheden over pigen samt over 2 ældre søstre, som var bosatte hos faderen.

Faderen var fortsat bosat i udlandet og flyttede først til Danmark i juli 1989.

B kommune anførte, at det forhold, at forældremyndigheden på grund af moderens dødsfald tillægges faderen, er en formel ting, som må betegnes som helt uvedkommende set i forhold til § 11. Kommunen anførte videre, at det væsentlige i sagen var, at anbringelsen af barnet var et uafbrudt anbringelsesforløb.

A kommune havde begrundet sit afslag på refusion med, at der ved faderens overtagelse af forældremyndigheden var sket et skift i grundlaget for A kommunes refusionforpligtelse. Nævnet stadfæstede A kommunes afslag på refusion med begrundelsen, at der på det tidspunkt, hvor faderen fik tillagt forældremyndigheden var opstået en situation, som ikke kunne føres tilbage til A kommune.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om det forhold, at forældremyndigheden blev overført til faderen, fik indflydelse på A kommunes refusionspligt.

Ankestyrelsen fandt at A kommunes refusionsforpligtelse ikke kunne anses for ophørt på det tidspunkt, hvor faderen fik tillagt forældremyndigheden.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at pigens anbringelse udenfor hjemmet på anbringelsestidspunktet var begrundet i, dels moderens sygdom, dels at barnets fader var bosat i udlandet, dels at faderen fortsat opholdt sig i udlandet på tidspunktet for forældremyndighedens overgang og dels, at der var tale om et uafbrudt anbringelsesforløb af barnet.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 21602-92

En 16-årig pige blev af A kommune anbragt på ungdomsskole i skoleåret 1991/1992 på grund af forholdene i hjemmet, hvor pigen havde et dårligt forhold til moderens samlever, og fordi pigen havde problemer med sin skoleindlæring.

I december flyttede pigens moder, efter at have ophævet samlivet med samleveren, til B kommune. Moderen havde ikke mulighed for at have datteren hos sig på grund af dårlige boligforhold.

Fra efterskolens side blev det vurderet, at pigen både fagligt og socialt ville have godt af at blive yderligere et år på efterskolen og tage 10. klasse om i skoleåret 1992/93, hvorfor B kommune besluttede at forlænge pigens ophold på efterskolen med et år.

A kommune nægtede at give refusion for udgifterne til dette yderligere skoleår med den begrundelse, at pigen ved moderens flytning nu var hjemmehørende i B kommune og at yderligere foranstaltninger måtte bevilges og ydes derfra.

Nævnet fandt ikke, at A kommune havde en fortsat refusionspligt.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke var den samme begrundelse for pigens anbringelse på ungdomsskolen i det første, respektive det andet skoleår, hvorfor opholdet i skoleåret 1992/93 ikke kunne betragtes som en fortsættelse af anbringelsen i 1991/92.

Sagen blev behandlet på principielt møde til afklaring af, hvorvidt begrundelsen for barnets anbringelse var ændret og i givet fald, om denne ændrede begrundelse bevirkede, at der var tale om en helt ny behandlingsplan med ophør af refusionspligten som følge.

Ankestyrelsen fandt, at A kommune fortsat var refusionpligtig for pigen i skoleåret 1992/93.

Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at pigens placering på ungdomssskolen i skoleåret 1991/92 var begrundet dels i problemer i hjemmet, og dels i, at pigen havde behov for yderligere skolegang, og at forholdene, efter at pigen havde gået et år på ungdomsskolen, ikke var væsentligt ændrede, det vil sige, at hun ikke kunne flytte hjem til moderen, som var indehaver af forældremyndigheden, og at hun havde behov for yderligere skoleundervisning.

Ankestyrelsen fandt herefter ikke, at B kommune ved forlængelsen af pigens ophold på ungdomsskolen havde lagt en helt ny behandlingsplan med ophør af refusionspligten som følge.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.