Ankestyrelsens principafgørelse O-97-93

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 6 og § 37

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 20526-92 Ansøger kom til Danmark i begyndelsen af 1970'erne. Hans ægtefællekom til Danmark i 1980, og parret fik 3 børn. I 1986 rejste ægte fællen og børnene tilbage til ægteparrets hjemland, hvor de togophold hos ansøgers forældre. Flytningen skyldtes ikke uoverens stemmelse, men helbredsmæssige årsager.

Ansøger rejste selv tilbage til sit hjemland i 1988 og opholdt sig der til oktober 1990.

Da han kom tilbage til Danmark, søgte han kontanthjælp på grund af arbejdsløshed.

Kommunen afviste at medtage børnetillæg ved beregningen af ansøgers kontanthjælp.

Kommunen begrundede sin afgørelse med, at ansøger ikke havde opfyldt betingelserne for dokumentation for sin forsørgelsespligt i form af bidragsresolution, domsgrundlag eller ifølge gældende regler i ansøgers hjemland.

Ansøger havde fået afslag på at få udfærdiget bidragsresolution medhenvisning til, at fastsættelse af såvel børnebidrag som ægte fællebidrag forudsatte, at ægtefællerne levede adskilt på grund af uoverensstemmelse. Ankenævnet henviste i sin afgørelse til, at den omstændighed, at an søger og hans hustru havde valgt at bo adskilt, og han havde fået afslag på at få udfærdiget bidragsresolution, ikke kunne begrunde afslag på børnetillæg.

Kommunen henviste i sin klage til, at der efter bistandslovens § 1 kun kan ydes kontanthjælp til en person, der har ophold i Danmark. Uanset familieforholdene kan der ikke ydes kontanthjælp til børnpermanent bosiddende i udlandet, medmindre der foreligger rets grundlag herfor. Foreligger der et sådant, har ansøger en juridisk forpligtelse, og hjælpen ydes til pågældende og ikke til børnenes forsørgelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde til supplement af SM O-28-91.

Ankestyrelsen fandt, at der ved beregning af ansøgers kontanthjælp skulle medtages børnetillæg til ansøgers 3 børn.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger, uanset at børnene opholdt sig i ansøgers hjemland og ikke forventedes igen at tage ophold i Danmark, havde forsørgelsespligt overfor dem.

Børnetillægget kunne udgøre det beløb, hvormed ansøger kunne dokumentere, at han forsørgede børnene, dog højst et beløb svarende til normalbidraget.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20864-92 Ansøger indgik i 1986 ægteskab med en udenlandsk kvinde. Ægtefællen havde et mindreårigt barn, som hun forsørgede, og som opholdt sig hos familie i hendes hjemland. Barnet havde aldrig haft ophold i Danmark.

Ansøgers ægtefælle var i arbejde, og ansøger modtog kontanthjælp som supplement til hendes arbejdsindtægt.

Ved beregningen af ansøgers kontanthjælp blev der første gang i 1988 givet afslag på børnetillæg. Afslaget begrundedes med, at barnet ikke havde ophold her i landet, ligesom der ikke forelå bidragsresolution.

Foranlediget af SM O-28-91 genoptog kommunen spørgsmålet om børne tillæg, men kommunen afslog at medtage dette ved beregningen af ansøgers kontanthjælp.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag på at medtage børnetillæg ved beregningen af ansøgers kontanthjælp.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at hustruens særbarn efter det oplyste aldrig havde haft fast ophold i Danmark, ligesom barnet måtte anses for at have ophold i udlandet. Der henvistes i denne forbindelse til § 1 i bistandsloven.

Sagen blev behandlet i principielt møde til supplement af SM O-28-91.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at der forelå tilstrækkelig dokumentation for, at ansøgers ægtefælle havde forsør gelsespligt og deltog i forsørgelsen af barnet, der opholdt sig hos familie i udlandet.

Ved beregningen af ansøgers kontanthjælp skulle der derfor medtages et børnetillæg svarende til det beløb, hvormed ansøgers ægtefælle bidrog til barnets forsørgelse, dog højst et beløb svarende til normalbidraget.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ved udmåling af kontanthjælp til ansøger på baggrund af bistandslovens § 6 og i henhold til bistandslovens § 37 foretoges en samlet beregning af såvel ansøgers som hendes ægtefælles behov, og at der ved fradrag af ægtefællens arbejdsindtægt i henhold til bistandslovens § 38 ikke var hjemmel til at bortse fra den del af indtægten, hvormed hun bidrog til sit barns forsørgelse.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.