Ankestyrelsens principafgørelse O-52-93

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

29-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 38, stk. 1

Sagen vedrørte en 30-årig gift ansøger, hvor familien havde modtaget kontanthjælp i perioder gennem flere år, hovedsageligt på grund af hustruens arbejdsløshed. Ansøger selv havde gennem en længere periode modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Der blev i forbindelse med hjælpensudmåling foretaget fradrag for familiens indtægter, jf. bistandslo vens § 38.

Ansøger påbegyndte uddannelse med en bruttoløn på ca. 9.000 kr pr. måned. Af den udbetalte løn blev der bortset fra et beløb til transportudgifter svarende til et buskort. Socialforvaltningen afslog derimod at yde hjælp til materialer i forbindelse med uddannelsen, idet ansøger ikke kunne betragtes som revalidend.

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, idet der ikke var oplyst forhold, der kunne begrunde, at der blev ydet hjælp til uddannelse.

Ansøger anførte i klagen til Ankestyrelsen, at han ikke selv havde ytret ønske om at blive sidestillet med en revalidend, men at udgiften til materialer måtte kunne sidestilles med nødvendige arbejdsredskaber.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om obligatoriske materialeudgifter i forbindelse med lønnetuddannelse kunne sidestilles med udgifter til nødvendige arbejds redskaber, således at der i henhold til bistandslovens § 38 skal bortses fra udgifterne hertil.

Ankestyrelsen fandt, at obligatorisk undervisningsmateriale i forbindelse med uddannelse kunne sidestilles med nødvendige udgifter til arbejdsredskaber. Ankestyrelsen fandt derfor, at der i den beregnede, samlede kon tanthjælp, jf. § 37, skulle ske fradrag for ægtefællernes indtægter, men således at indtægterne forinden blev nedsat med et beløb svarendetil udgifterne til det obligatoriske og dermed nødvendige undervis ningsmateriale.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.