Ankestyrelsens principafgørelse O-49-93

1993

Resume:

En 36-årig mand, der modtog revalideringsydelse, havde tilsidesat sin oplysningspligt, ved at ikke at informere kommunen om, at han var sygemeldt.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at kommunen ikke kunne kræve evalide ringsydelserne tilbagebetalt, idet kommunen, såfremt revalidenden havde oplyst om sin sygdom, ikke ville have været berettiget til umiddelbart at standse udbetalingen af revalideringsydelsen.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at kommunen ikke med sikkerhed kunne forvente, at sygdomsperioden ville blive af en sådan varighed,at den ville indvirke på gennemførelsen af den fastlagte erhvervsplan. Pågældende havde således ikke uberettiget modtaget revali deringsydelsen.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

29-05-2009

Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) -

En 32-årig mand fik for perioden fra 30. juli 1990 til 31. december 1991 bevilget støtte efter bistandslovens § 43 til opnåelse af en uddannelse som stærkstrømstekniker. Bevillingen forlængedes til juni1992, således at han ved tillæg til uddannelsen kunne opnå el installatøreksamen.

Manden sygemeldtes medio december 1991 for en periode til 20. februar 1992. Sygdommen betød, at han ikke kunne klare skolegangen, hvorfor han ligeledes i februar måned 1992 blev tilrådet midlertidigt at stoppe uddannelsen.

Kommunen fik et anonymt tip angående ovenstående og standsede bruttorevalideringsydelsen pr. 1. marts. Kommunen krævede samtidig, at manden skulle tilbagebetale bruttorevalideringsydelsen for januar og februar måned 1992. Ankenævnet tiltrådte kommunens krav om tilbagebetaling. Nævnet varenig med kommunen i, at manden havde modtaget bruttorevaliderings ydelse mod bedre vidende, idet revalidenden havde undladt at oplyse kommunen om, at han havde været sygemeldt fra medio december 1991 til 20. februar 1992.

Af andre oplysninger i sagen fremgik det, at manden havde haft incassoarbejde i december måned 1991 samt januar og februar måned 1992. I februar måned 1992 havde han fået udbetalt 11.854, 44 kr.

Sagen er blevet behandlet i principielt møde til belysning af, hvornår bruttorevalideringsydelsen kan inddrages ved sygdom.

Ankestyrelsen fandt, at manden i december 1991 havde tilsidesat sin oplysningspligt, jf. bistandslovens § 18.

Ankestyrelsen fandt dog samtidig, at kommunen - såfremt revalidenden havde oplyst om sin sygdom - ikke ville have været berettiget til umiddelbart at standse udbetalingen af bruttorevalideringsydelsen.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det i december måned 1991 ikke med sikkerhed kunne forventes, at sygdomsperioden ville blive af en sådan varighed, at den ville indvirke på gennemførelsen af den fastlagte erhvervsplan.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at manden ved fortielsen af sin sygemelding uberettiget havde modtaget bruttorevalideringsydelsen i de to omhandlede måneder, jf. ordlyden af bistandslovens § 25, nr. 1.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen tog ikke stilling til, om kommunen kunne kræve hel eller delvis tilbagebetaling af bruttorevalideringsydelserne som følge af mandens arbejdsindtægt i den omhandlede periode.

Dato for underskrift

15.07.1993

Offentliggørelsesdato

24.07.2013

Paragraf

§ 45 § 43 § 25 § 44

Journalnummer

21715-92