Ankestyrelsens principafgørelse O-63-93

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 11, stk. 1

En næsten blind mand havde fra A kommune modtaget hjælp efter bis tandslovens § 42 til en uddannelse som cand.mag. Uddannelsen blev afsluttet i 1988.

I november 1989 blev der på en arbejdsplads i B kommune etableret en lønnet arbejdspraktik i henhold til bistandslovens § 42. Manden havde selv kontaktet arbejdspladsen med henblik på etablering af arbejdspraktik. A kommune ydede tilskud hertil.

Arbejdspladsen ønskede efter arbejdspraktikkens ophør at ansætte pågældende i en stilling som konsulent, idet han var en kapacitet på sit område.

På denne baggrund oprettedes under medvirken af A kommune en 40/60 stilling med virkning fra 1. januar 1991 i henhold til bistandslovens § 91.

Manden havde siden 1982 været bosat i A kommune. I oktober 1991 flyttede han til B kommune uden medvirken fra B kommune.

Nævnet fandt, at det i henhold til bistandslovens § 11 stk. 1, nr. 1 påhvilede A kommune at afholde B kommunes eventuelle andel af udgifter i forbindelse med den etablerede 40/60 ordning.

Nævnet lagde vægt på, at 40/60 ordningen var etableret under med virken af A kommune, og at ordningen var etableret i henhold til bistandslovens § 91, der omhandlede revalideringsinstitutioner m.v., og således måtte være omfattet af formuleringen "anbragt i institution" i henhold til bistandslovens § 11 stk. 1, nr. 1.

I klagen blev det bl.a anført, at pågældende efter endt uddannelse var ansat i en principielt livsvarig stilling på lige fod med det øvrige personale. Der var således efter A kommunes opfattelse ikke holdepunkter for at henvise til bestemmelserne i bistandslovens § 11, stk. 1, nr. 1 vedrørende "anbragt i institution". Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om en 40/60 ordning i henhold til bistandslovens § 91 var omfattet af refusionsbestemmelserne i § 11.

B kommune havde ikke ret til refusion efter bistandslovens § 11 for den kommunale andel af udgifterne til den pågældende.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hans revalideringsforløb blev afsluttet (senest) 1. januar 1991, at arbejdspladsen ønskede at tilknytte ham mere fast til sig på grund af hans særlige kundskaber, og at der var tale om et reelt lønforhold af varig karakter uanset, at en del af lønnen blev refunderet af det offentlige.

Ankestyrelsen fandt således, at 40/60-ordningen etableret i henhold til bistandslovens § 91 ikke var omfattet af institutionsbegrebet i § 11 i bistandsloven.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.