Ankestyrelsens principafgørelse O-115-93

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 85, stk. 4

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 28, stk. 3, nr. 4

Socialstyrelsens vejledning nr. 228 af 29. oktober 1990 om social pension - pkt. 124

En 78-årig kvinde blev enke i marts 1988. Enken og afdøde ægtefælle havde 3 fællesbørn. I forbindelse med afgørelse om boets behandlingsmåde fik enken beskikket en bekendt af ægteparret som ad hoc værge, da hun på grund af demens var ude af stand til at klare sig selv. Enken blev i øvrigt umyndiggjort i efteråret 1988, og en søn blev beskikket som permanent værge.

Boet endte med at blive udleveret til privat skifte, efter at spørgsmålet om etablering af uskiftet bo var blevet overvejet.

Bobeholdningen blev opgjort til ca. 1.020.000 kr. Enken fik ca. 680.000, kr og de 3 fællesbørn i alt ca. 340.000 kr.

Kommunen traf afgørelse om, at der ved beregning af betalingen for enkens plejehjemsophold skulle medtages fiktiv renteindtægt af det til fællesbørnene bortskiftede beløb - (bortset fra 3 X 8.000 kr, svarende til hvad forældre kunne give børn årligt uden gaveafgift). Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at den teoretiske mulighed, for i en sådan situation at etablere uskiftet bo med særlig tilladelse, ikke i sig selv kan danne grundlag for at medregne fiktive indtægter. Således var boet under de foreliggende omstændigheder bestemt ikke egnet til at blive udlagt til hensidden i uskiftet bo for en hjælpeløs enke. Der var således ikke tale om en social spekulation gennem en nedbringelse af enkens midler.

Det anførtes endvidere, at de gældende bestemmelser kun kan udlægges således, at man vil undgå, at nogen bevidst og odiøst søger at unddrage sig normale betalingsforpligtelser for ophold på plejehjem gennem ydelse af unødvendige gaver, eller ved at træffe andre dispositioner, der alene har til hensigt at unddrage sig de ellers normerede betalinger og afgifter.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der har været tale om et frivilligt afkald på retten til at sidde i uskiftet bo, jf. arvelovens §§ 11 og 12, hvorefter den umyndige ægtefælle kun kan få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo, såfremt skifteretten efter begæring af værgen finder det foreneligt med ægtefællens tarv.

Ankestyrelsen fandt, at der ved beregningen af opholdsbetalingen skulle ske en forhøjelse af indtægtsgrundlaget med fiktiv indtægt, svarende til 8%, bortset fra 8.000 kr, af det beløb, der blev udskiftet til hver af enkens 3 børn.

Begrundelsen var, at enken ved sin værge måtte anses for at have givet (frivilligt) afkald på at hensidde i uskiftet bo.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at værgen, som handlede på den umyndiggjorte enkes vegne, måtte anses for at have haft en reel mulighed for efter begæring at få boet udleveret til hensidden i uskiftet bo.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at de gældende bestemmelser i § 23, nr. 4, i Socialministeriets bekendtgørelse af 4. juli 1990 klart og utvetydigt angiver, at afkald på retten til at sidde i uskiftet bo er en disposition, som skal medføre forhøjelse af indtægtsgrundlaget. Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at det kunne tillægges afgørende betydning, at dispositionen ikke havde haft til formål at nedsætte opholdsbetalingen.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.