Ankestyrelsens principafgørelse O-47-93

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

29-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 43, stk. 1

Sagen drejede sig om en 21-årig mand, der havde søgt bruttorevali deringsydelse til en uddannelse som serviceskomager. Det var oplyst, at han på ansøgningstidspunktet havde en formue på 2,4 millioner kr., og at han var uden forsørgelsespligter.

Kommunen, der i øvrigt havde godkendt revalideringsplanen, gav afslag under henvisning til ansøgers formue.

Ankenævnet pålagde kommunen at yde økonomisk støtte til revalide ringsforløbet.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger opfyldte tildelingsbetingelserne for revalideringshjælp, jf. kommunens egen afgørelse herom, og at derikke kunne gives afslag på hjælp til forsørgelse og uddannelses udgifter alene med henvisning til, at ansøger kunne finansiere uddannelsen ved hjælp af sin formue.

Kommunen anførte i sin klage, at en ung mand, som er i besiddelse af en formue på 2,4 millioner kr. ikke skønnes at være omfattet af bistandslovens bestemmelser om revalidering, og henviste til bistandslovens § 43, stk. 1, hvorefter hjælpen skal være "påkrævet".

Sagen blev behandlet i principielt møde til yderligere belysning af en formues betydning - når formuen hidrørte fra arv og var på 2,4 millioner kr. - for støtte efter bistandslovens § 43, jf. tidligere udsendt SM O-49-92.

Ankestyrelsen fandt, at vurderingen af om det måtte anses for påkrævet at yde støtte efter bistandslovens § 43 beroede på en samlet bedømmelse af ansøgerens forhold. Der måtte indgå en række momenter i en sådan bedømmelse, ikke mindst i relation til ansøgeres helbreds- og erhvervsmæssige situation. Ankestyrelsen fandt ikke i § 43 holdepunkter for, at ansøgers økonomiske forhold - herunder besiddelse af formue - i sig selv kunne begrunde en afvisning af revalideringsbehovet.

Under henvisning til, at kommunen havde medvirket til ansøgerens arbejdsprøvning og efterfølgende optagelse på håndværksskole, og således havde godkendt ansøgers erhvervsplan, fandt Ankestyrelsenikke grundlag for efterfølgende at afslå at yde bruttoreva lideringsydelse, jf. bistandslovens § 43, stk. 2.

Ankestyrelsen tiltrådte på denne baggrund ankenævnets afgørelse.