Ankestyrelsens principafgørelse O-64-93

1993

Resume:

En kommune var ikke bundet af et refusionstilsagn, idet betingelserne for ret til refusion efter et barns hjemgivelse ikke længere fandtes at være tilstede.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 11, stk. 1

En kvindes barn blev af A kommune anbragt i familiepleje i 1986 i henhold til bistandslovens § 33 i den familie, som senere fungerede som aflastningsplejefamilie hver 3. weekend.

I november 1989 flyttede kvinden fra A kommune til B kommune.

Den 21. december 1989 aftalte A og B kommuner, at A kommune efter kvindens flytning fortsat havde handleforpligtelsen for så vidt angik barnet.

Efter krav fra kvinden blev barnet hjemgivet den 10. maj 1990, og der blev etableret aflastningsordning, fordi barnet fortsat havde brug for kontakt med den tidligere plejefamilie.

Den 1. oktober 1990 flyttede kvinden fra B til C kommune. Den 6. maj1991 afgav B kommune refusionstilsagn til C kommune. Refusions tilsagnet omfattede weekend aflastning hver 3. weekend for barnet.

I et brev af 27. juni 1991 tilbagekaldte B kommune refusionstilsagn af 6. maj 1991, idet kommunen henviste til SM O-33-89.

Nævnet fandt, at B kommune ikke havde kunnet tilbagekalde det afgivne refusionstilsagn.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke var sket ændringer i aflastnings ordningen ved kvindens flytning til C kommune, og på at ordningen havde et relativt begrænset omfang.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, i hvilket omfang en kommune var bundet af et refusionstilsagn.

B kommune var ikke efter bistandslovens § 11 bundet af det afgivne refusionstilsagn, idet refusionsforpligtelsen ophørte ved barnets hjemgivelse.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.08.1993

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 33 § 11

Journalnummer

20201-93