Ankestyrelsens principafgørelse U-4-93

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 - § 9

En studerende, der havde deltidsbeskæftigelse som butiksmedhjælper, kom til skade, da hun i forretningens garderobe, der var beliggende i kælderetagen, skulle skifte tøj efter endt arbejdstid. Hun skulle i arbejdstiden være iført forretningens tøj. Hun blev dårlig, da hun tændte en cigaret, og hun besvimede på vej til toilettet. Hendes tænder blev beskadiget, da hun ramte betongulvet.

Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt tandskaden som arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen havde lagt vægt på, at hun ramte et betongulv.

Forsikringsselskabet indankede denne afgørelse for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen tog udgangspunkt i praksis, hvorefter besvimelsestil fælde eller sygdomsanfald, der ikke kan sættes i forbindelse medarbejdsforholdene, ikke anerkendes som arbejdsskade efter arbejds skadeforsikringsloven. Følger af besvimelsestilfælde eller sygdomsanfald vil derfor normalt heller ikke kunne anerkendes.

Såfremt det imidlertid må antages, at sygdomstilfældets følger er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene, kan disse følger anerkendes som arbejdsskade.

I den foreliggende sag fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsskadestyrelsens vurdering af, at det indtrufne besvimelsestilfælde fik alvorligere følger, da hun faldt på et betongulv, som hun på grund af påkrævet omklædning i forbindelse med sit arbejde var nødsaget til at færdes på.

Ankestyrelsen fandt derfor, at tandskaden kunne henføres under arbejdsskadeforsikringsloven og tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.