Resume:
Et privat lån, der var overført fra långivers konto til en spærret konto, og som umiddelbart efter at være blevet frigivet var tilbagebetalt til långiveren, kunne ikke betragtes som ansøgers formue.
Der havde derfor ikke været grundlag for at modregne det beløb, ansøger havde lånt, i den kontanthjælp, han havde været berettiget til.
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi
Kassationsdato:
05-06-2009
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 39, stk. 1
Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 15, pkt. 17
Ansøger, der i mange år havde arbejdet som tagdækker, blev sygemeldt i marts 1990 og modtog sygedagpenge indtil den 30. juni 1991.
Efter ophøret af sygedagpengene levede ansøger bl.a. af en udbetalt ménerstatning, fordi han mente, han var forpligtet hertil. Han kom først i kontakt med kommunens bistandsafdeling i november måned 1991.
Ansøger boede indtil den 1. august 1991 i eget hus, som imidlertid kom på tvangsauktion, og ansøger flyttede i lejlighed. Før tvangs auktionen forsøgte ansøger at få sit hus omprioriteret, hvorfor han i 1990 havde indsat 37.000 kr., som han havde lånt af sin norske veninde, på en spærret konto. Ansøger havde ikke kunnet låne pengene i banken. Ansøger oplyste, at veninden havde solgt sit indbo og forøget sin kredit i en norsk bank fra 10.000 til 15.000 kr. for at kunne låne ansøger pengene.
Der var ikke oprettet et egentligt lånedokument, men der forelå dokumentation for, at lånet var overført til den spærrede konto.
Da omprioriteringen ikke blev til noget, og huset gik på tvangsauktion, fik ansøger i juli kvartal 1991 med advokatbistand beløbet tilbage fra kreditforeningen, og beløbet blev umiddelbart tilbage betalt til ansøgerens veninde.
Kommunen fandt, at ansøger var berettiget til økonomisk hjælp i henhold til bistandsloven fra ophør af sygedagpenge frem til den 31. december 1991 med 39.385 kr., at ménerstatningen ikke skulle modregnes i kontanthjælpen, men at beløbet fra kreditforeningen skulle dække leveomkostninger i en rimelig tid, da dette beløb blev betragtet som formue, jf. bistandslovens § 39.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger med udbetalingen af beløbet fra kreditforeningen kom i besiddelse af en sådan likvid formue som omhandlet i bistandslovens § 39.
Ved indankningen blev det gjort gældende, at det måtte anses for principielt, om en ansøger, der var berettiget til kontanthjælp, kunne tvinges til at leve af et privat lån.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om et sådant privat lån kunne betragtes som likvid formue som omhandlet i bistandslovens § 39.
På baggrund af oplysningerne om det beløb, som ansøgeren lånte af sin veninde, herunder de foreliggende udbetalingsbilag, fandt Ankestyrelsen, at der havde været tale om et lån, der ikke kunne betragtes som ansøgers formue.
Der havde derfor ikke været grundlag for at modregne beløbet i den kontanthjælp, som ansøger havde været berettiget til fra ophør af sygedagpenge.
Ankestyrelsen ændrede således det sociale ankenævns afgørelse.
Dato for underskrift
15.12.1993
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 39
Journalnummer
21288-92