Ankestyrelsens principafgørelse O-32-93

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37, stk. 2

Ansøger afbrød i januar måned 1989 sit studium og søgte om kontanthjælp. Hun oplyste ved henvendelsen til kommunen, at hun havde deltidsarbejde og fik bevilget kontanthjælp fra den 1. februar l989.

Sagsbehandleren tilrådede, at ansøger fik ændret sin registrering hos skattevæsenet til sædvanlig forskudsregistrering, da ansøger som studerende havde været B-skatteyder.

Ansøger kontaktede samme dag skattevæsenet for at få udstedt et Askattekort. I forskudsskemaet satte hun kryds i rubrikken "månedsløn bagud", men anførte nedenunder, at der også var tale om bistandshjælp.

Ved beregningen af ansøgers skat blev der imidlertid ikke foretaget reduktion i personfradraget som følge af, at indtægten delvis var kontanthjælp. Ansøger fik derved en lavere udbetaling af kontanthjælp, end hun var berettiget til, samtidig med at hun blev pålignet en restskat.

I januar 1990 søgte ansøger kommunen om omberegning af kontanthjælpen for hjælpsperioden i 1989, da hun skulle efterbetale 7000 kr. i restskat.

Kommunen gav afslag på omberegning af kontanthjælpen for 1989 og begrundede afslaget på omberegning og hjælp til betaling af restskatten efter bistandslovens § 46 med henvisning til pkt. 24 i Socialministeriets vejledning om kontanthjælp, hvoraf det fremgår, at gæld til det offentlige f. eks. skatterestancer og bøder falder uden for § 46.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet henviste i sin begrundelse til SM-O-46-90 og anførte, at ansøger efter det oplyste havde fået ændret sine skatteforhold.

Da restskattens opståen herefter ikke kunne tilskrives forsømmelser i social-og sundhedsforvaltningen, var der ikke grundlag for at pålægge forvaltningen at omberegne hjælpen for 1989.

I klagen til Ankestyrelsen blev der bl.a. henvist til, at SM-O-46-90 ikke omhandler betydningen af en anden myndigheds fejl, men kun kravet til de sociale myndigheders vejledningspligt.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om omberegning af kontanthjælp skal finde sted i de tilfælde, hvor en anden offentlig myndighed end socialforvaltningen har begået fejl, der får negativ betydning for kontanthjælpens udmåling.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til omberegning af kontanthjælpen for 1989.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøger efter opfordring fra socialforvaltningen straks rettede henvendelse til skatteforvaltningen om ændring af forskudsregistreringen for indkomståret 1989. Hun gav alle relevante oplysninger om sine indtægter og om den supplerende kontanthjælp og måtte derfor have været i god tro, da hun modtog sit skattekort.

Ankestyrelsen fandt herefter, at risikoen for fejlberegningen af ansøgers indkomstskat og dermed hendes kontanthjælp måtte tillægges skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen burde således have ydet vejledning ved udfyldelsen af forskudsskemaet eller ved beregningen af ansøgers forskudsskat have bemærket fejlrubriceringen af oplysningen om, at hun også var kontanthjælpsmodtager.

Ankestyrelsen fandt således, at fejlen som var begået af skatte væsenet i relation til ansøger, måtte have samme retsvirkning, som hvis fejlen var begået af social- og sundhedsforvaltningen, hvilket medførte, at der for indkomståret 1989 skulle ske omberegning af ansøgers kontanthjælp.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.