Ankestyrelsens principafgørelse O-92-93

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 1 og § 37

Socialministeriets cirkulære af 6. januar 1976 om hjælp til udlændinge efter forsorgslovgivningen og bistandsloven - pkt. 16

Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser - pkt. 4

Ansøger, der var britisk statsborger, indrejste i Danmark i december 1990.

Den 1. april 1991 begyndte han at arbejde om aftenen på en restaurant 15 timer om ugen. Han fulgte undervisning i dansk om dagen. Han havde fået udstedt opholdsbevis gældende til den 1. april 1996.

Han søgte i juli 1991 kommunen om hjælp til betaling af medicin og diætkost på grund af sukkersyge.

Kommunen gav afslag på ansøgningen med den begrundelse, at hjælp til udlændinge forudsætter et længerevarende ophold her i landet, eller i det mindste 3 måneders sammenhængende almindelig arbejdsindtægt vedarbejde på fuld tid, eller indgåelse af ægteskab med dansk stats borger.

Ansøger blev sygemeldt den 17. oktober 1991 og fik udbetalt syge dagpenge til den 24. december 1991. Han var blevet opsagt fra sit arbejde den 31. oktober til fratræden den 31. december 1991, på grund af restaurantens midlertidige lukning. Den 19. december søgte han kommunen om kontanthjælp og kommunen bevilgede kontanthjælp for januar 1992. Kommunen trak imidlertid bevillingen tilbage den 17. januar 1992, idet kommunen fandt, at han ikke var berettiget til kontanthjælp, da han ikke havde haft normal fuld beskæftigelse i mindst 3 sammenhængende måneder. Den udbetalte kontanthjælp for januar måned skulle dog ikke tilbagebetales.

Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen, idet nævnet fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at afslå ansøgningerne med de givne begrundelser. Nævnet fandt, at ansøger var omfattet af bestemmelsen i pkt. 16 i Socialministeriets cirkulære nr. 2. af 6. januar 1976, ligesom nævnet lagde til grund, at han stod til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. bistandslovens § 40.

Kommunen klagede over afgørelsen, idet bestemmelsen i bistandslovens § 4, stk. 2 efter kommunens opfattelse skulle fortolkes således, at en person lovligt skal have opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, før man er berettiget til hjælp efter bistandsloven, og bestemmelsen i punkt 16 i ovennævnte cirkulære må fortolkes som et supplement til bestemmelsen om mindst 2 års ophold, således at en EF-statsborger, der haft mindst 3 måneders beskæftigelse her i landet på det almindelige arbejdsmarked og på almindelige vilkår, vil have ret til hjælp.

De 3 måneders beskæftigelse skulle ifølge kommunen forstås som sammenhængende beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, hvor arbejdstiden er på fuld tid og til mindst overenskomstmæssige løn. Arbejdsophøret måtte ikke være selvforskyldt.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, hvorvidt en EF-statsborger, der har opholdt sig i Danmark i mere end 3 måneder, er berettiget til kontanthjælp, herunder om udbetaling af kontanthjælp forudsætter, at pågældende, før han blev arbejdsløs, har arbejdet på fuld tid.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var omfattet af punkt 16 i Social ministeriets cirkulære nr. 2 af 6. januar 1976. Ansøger var derfor berettiget til kontanthjælp.

Ankestyrelsen forudsatte herved, at ansøger stod til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. bistandslovens § 40.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at der i bistandsloven kunne indfortolkes et krav om, at der skulle have været tale om arbejde påfuld tid, for at der kunne udbetales kontanthjælp til en EF statsborger, der havde opholdt sig i mere end 3 måneder i Danmark, og som var uforskyldt arbejdsløs.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale ankenævns afgørelse.