Ankestyrelsen skønnede, at ansøgerens erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold. Ansøgeren var derfor berettiget til forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1.
Ankestyrelsen lagde vægt på de samlede helbredsmæssige forhold i form af den påviste HIV-infektion, de psykiske problemer med depression og det langvarige alkoholmisbrug med følger i form af leverskade.
Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.
Sagsfremstilling 5:
Sag nr. 5. - j.nr. 60112-93
38-årig mand. HIV-positiv siden 1985. Ansøgeren havde arbejdet som socialpædagog indtil opsigelse på grund af sygdom i sommeren 1992. Siden juni 1992 havde ansøgeren haft lungesymptomer, diffuse organ smerter, træthed, manglende koncentrationsevne og et stort søvnbehov. Immunforsvaret var svingende.
Kommunen fandt ansøgeren berettiget til forhøjet almindelig førtids pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, på rent helbredsmæssigt grundlag. Revaliderings- og pensionsnævnet tiltrådte kommunens afgørelse.