Ankestyrelsens principafgørelse P-7-93

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 14 og § 15

Note:

*) Note: Se også SM P-7-92 om førtidspension til ansøgere med AIDS.

Sagsfremstilling 1:

ikke har fået konstateret AIDS, forudsætter derfor en grundig belysning af såvel fysiske som psykiske følger af HIV-infektionen og af eventuelle muligheder for behandling.

Førtidspension kan således ikke afslås alene med henvisning til, at påvisning af HIV-infektion generelt ikke i sig selv nedsætter erhvervsevnen. *)

Sagsfremstilling:

Sag nr 1. - j.nr. 3441-92

31-årig kvinde. HIV-positiv siden 1985. Ansøgeren havde haft et mangeårigt narkomisbrug og havde kun haft enkelte og kortvarige arbejdsforhold. Ansøgeren modtog kontanthjælp. Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke,at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få førtidspension.

Ankestyrelsen skønnede, at ansøgerens erhvervsevne var varigt nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige og sociale forhold.

Ansøgeren var derfor berettiget til forhøjet almindelig førtids pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2.

Ankestyrelsen lagde vægt på kombinationen af ansøgerens socialeforhold, de mangeårige misbrugsproblemer og den påviste HIV-infektion.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2. - j.nr. 3614-92

38-årig mand. HIV-positiv siden 1986. Ansøgeren var beskæftiget 30 timer ugentlig som omsorgsassistent.

Ansøgeren havde klager i form af træthed, svamp i munden og på huden, og havde psykiske problemer i form af depression.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til invaliditetsydelse.

Ansøgeren var ikke berettiget til invaliditetsydelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at selvom helbredstilstanden var påvirket som følge af HIV-infektionen, så havde sygdommen endnu ikke medført en sådan svær invaliditet, at ansøgeren ville have ret til mellemste førtidspension, hvis han ikke havde haft erhvervsarbejde.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3. - j.nr. 4412-92

33-årig mand. HIV-positiv siden 1985. Ansøgeren havde derudover alkohol- og stofmisbrug og psykiske problemer som følge af en traumatisk opvækst. Han modtog kontanthjælp.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til førtidspension.

Ankestyrelsen skønnede, at ansøgerens erhvervsevne varigt var nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige og sociale forhold.

Ansøgeren opfyldte derfor betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2.

Ankestyrelsen lagde vægt på oplysningerne om ansøgerens sociale og helbredsmæssige forhold herunder beskrivelsen i en foreliggende psykologisk erklæring.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4. - j.nr. 5379-92

31-årig mand. HIV-positiv siden 1984. Ansøgeren havde et længerevarende alkoholmisbrug og led af depressioner. Der var konstateret leverskade som følge af alkoholmisbruget. Der var ikke tegn på sværere fysiske HIV-følger. Ansøgeren havde kun haft kortvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og modtog kontanthjælp.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren var berettiget til førtidspension.

Ankestyrelsen skønnede, at ansøgerens erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold. Ansøgeren var derfor berettiget til forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på de samlede helbredsmæssige forhold i form af den påviste HIV-infektion, de psykiske problemer med depression og det langvarige alkoholmisbrug med følger i form af leverskade.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 5. - j.nr. 60112-93

38-årig mand. HIV-positiv siden 1985. Ansøgeren havde arbejdet som socialpædagog indtil opsigelse på grund af sygdom i sommeren 1992. Siden juni 1992 havde ansøgeren haft lungesymptomer, diffuse organ smerter, træthed, manglende koncentrationsevne og et stort søvnbehov. Immunforsvaret var svingende.

Kommunen fandt ansøgeren berettiget til forhøjet almindelig førtids pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, på rent helbredsmæssigt grundlag. Revaliderings- og pensionsnævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Ankestyrelsen fandt ansøger berettiget til den tilkendte forhøjede almindelige førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, på rent helbredsmæssigt grundlag.

Ankestyrelsen skønnede, at erhvervsevnen ikke var nedsat med omkring2/3 og lagde vægt på, at ansøgeren ikke havde AIDS, og at de hel bredsmæssige følger af HIV-infektionen ikke medførte invaliditet af en sådan sværhedsgrad, som er en forudsætning for tilkendelse af mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse, men besluttede samtidig, at sagen skulle tages op til fornyet vurdering efter 1 år.