Ankestyrelsens principafgørelse O-73-93

1993

Resume:

Der kunne ydes hjælp til dækning af merudgifter til diætkost som følge af sukkersyge .

Ankestyrelsen lagde vægt på, at fuldkost uden sukker ikke var dækkende for en insulinkrævende diabetikers behov. En diæt med merudgifter til følge var påkrævet.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

29-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 46a

En kvinde, der havde sukkersyge, fik afslag på hjælp til dækning af merudgifter på grund af sukkersygen.

På baggrund af egen læges udtalelse om, at kvinden var ordineret fuldkost uden sukker, og denne kost ikke ville medføre ekstraudgifter i forhold til normal kost, gav kommunen afslag på kosttil skud.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag med henvisning til de lægeligeoplysninger i sagen og til, at der ikke på anden måde forelå doku mentation for merudgifter.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af spørgsmålet, om sukkersyge krævede en særlig diabetesdiæt, der medførte merudgifter, eller det var tilstrækkeligt med "fuldkost uden sukker".

Fuldkost uden sukker var ikke dækkende for en insulinkrævende diabetikers behov. En diæt med merudgifter til følge var påkrævet.

Der var herefter grundlag for at yde tilskud til merudgifter til diætkost efter bistandslovens § 46 a.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen.

Dato for underskrift

15.09.1993

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 46 § 46a

Journalnummer

20350-91