Ankestyrelsens principafgørelse O-77-93

1993

Resume:

Kommunen kunne ikke afslå nedsættelse af forældrebetalingen i perioden 1. januar til 28. februar 1991 med den begrundelse, atforældrene - til brug ved vurderingen af, om de fortsat var be rettiget til nedsat betaling - var fremkommet med indtægtsoplysninger den 11. februar 1991, det vil sige efter udløbet af kommunens frist, som var sat til 18. januar 1991.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 73, stk. 2

Et forældrepar modtog i 1989 og 1990 hel eller delvis økonomiskfriplads i forbindelse med deres to børns ophold i kommunal daginstitution. I forbindelse med kommunens årlige vurdering om friplads erne var givet på et korrekt grundlag, blev forældrene i januar 1991 anmodet om at fremvise dokumentation for aktuel indkomst. Kommunen oplyste, at forældrene fik frist indtil den 18. januar 1991. Forældrene indleverede dokumentationen den 11. februar 1991,hvorefter kommunen traf afgørelse om berettigelse til delvis økono misk friplads fra 1. marts 1991. Forældrene fik ikke friplads i januar og februar 1991, fordi de først fremkom med den ønskede dokumentation efter udløbet af den fastsatte frist den 18. januar 1991.

Forældrene oplyste i klagen bl.a., at de ikke havde erindring om, at der var ansat en frist til 18. januar.

Ankenævnet ændrede kommunens afgørelse, idet nævnet lagde vægt på, atforældrene i årene 1989 og 1990 var berettiget til nedsættelse/bortfald af forældrebetalingen på baggrund af de aktuelle skatte pligtige indkomster.

Nævnet fandt ikke, at der var hjemmel til på forhånd at begrænse en tildelt hel eller delvis friplads til en forud fastsat periode, hvorfor der ikke kunne stilles krav om en fornyet ansøgning.

Nævnet fandt endvidere, at kommunen kunne have genvurderet sagen på grundlag af oplysninger i forskudsregistreringen for 1991, som var udskrevet den 28. december 1990.

Sagen, der blev antaget som supplement til SM 0-11-85, blev behandlet i principielt møde til afklaring af, på hvilket grundlag en kommune kunne genvurdere en hel/delvis fripladsbevilling, og om den i dokumentationsfasen kunne lade eksisterende fripladsvurderinger bortfalde.

Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunen havde været berettiget til at afslå nedsættelse af forældrebetalingen for perioden 1. januar til 28. februar 1991.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke i Socialministerietsbekendtgørelse af 11. december 1986 om betaling for ophold i dag institutioner (fra 1. januar 1992 bekendtgørelse nr. 759 af 21. november 1991) er hjemmel til på forhånd at begrænse en tildelt friplads til en forud fastsat periode, hvorfor kommunen ikke havde været berettiget til automatisk at lade ordningen bortfalde ved manglende overholdelse af kommunens frist for afgivelse af den ønskede dokumentation.

Ankestyrelsen lagde tillige vægt på, at meddelelsen om bortfald af friplads blev givet samtidig med, at kommunen - på grundlag af den af forældrene tilvejebragte dokumentation - havde godkendt at de fortsat var berettiget til friplads.

Ankestyrelsen lagde yderligere vægt på, at kommunen havde haft mulighed for selv at skaffe nævnte dokumentation, jf. at kommunenogså i 1989 og 1990 traf afgørelse om nedsættelse af forældrebe talingen på grundlag af oplysninger om den skattepligtige indkomst.

Ankestyrelsen fandt desuden, at en meddelelse om frist for afgivelse af dokumentation, og at manglende overholdelse af fristen kunne få den anførte konsekvens, burde være givet på en sådan måde, at der ikke efterfølgende kunne anføres tvivl om, hvorvidt der var fastsat en frist.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.09.1993

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 73

Journalnummer

21226-91