Ankestyrelsens principafgørelse D-5-93

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 5, stk. 1

Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde ret til dag penge efter den 8. marts 1992.

Lønmodtageren blev sygemeldt den 20. november 1992 fra beskæftigelsesom rengøringsassistent på grund af håndeksem - arbejdsbetinget lidelse. Det fremgik, at hun kun havde været beskæftiget som ren gøringsassistent i kort tid.

Behandlende speciallæge oplyste i statusbedømmelse af 18. februar1992, at lønmodtageren ikke kunne bestride rengøringsarbejde og for mentlig heller ikke andet vådt arbejde med kontakt med sæbe, vand eller rengøringsmidler. Speciallægen anbefalede revalidering.

Kommunen vurderede, at lønmodtageren ikke var berettiget til revali deringsstøtte, da hun skulle kunne bestride andre arbejdsområder, hvor hun ikke kommer i berøring med vand. Pågældende blev henvist til kommunens jobkonsulent.

Lønmodtagerens faglige organisation anførte i klagen, at uarbejdsdygtigheden skulle vurderes i forhold til lønmodtagerens aktuelle be skæftigelse som rengøringsassistent. Lønmodtageren kunne ikke længerepåtage sig beskæftigelse ved rengøring, ligesom det ville være van skeligt at finde et ufaglært arbejde, hvor lidelsen ikke ville blusse op igen.

Der var fra arbejdsgiverens side ikke meddelt en egentlig opsigelse. Der blev ikke udbetalt løn. Kvindeligt Arbejderforbund har oplyst, athun ville være at betragte som arbejdsløs, hvis hun ikke var beret tiget til sygedagpenge.

Lønmodtageren havde ikke ret til dagpenge efter den 8. marts 1992, da pågældende på dette tidspunkt ikke længere skønnedes at være fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren skul le kunne klare ufaglært arbejde, som ikke indebar, at pågældende kom i berøring med vand.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.