Ankestyrelsens principafgørelse O-63-94

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

08-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 10, stk. 3

En pige på 14 ½ år fødte i april 1993 et barn. Hun var på tidspunktet for fødslen boende hos sine forældre i A kommune og var fra marts måned bevilget hjælp, jf. bistandslovens § 37, stk. 2, fra A kommune.

Den 3. august samme år flyttede pigen med sit barn til barnefaderen og dennes forældre i B kommune. 2 dage senere søgte hun om hjælp i socialforvaltningen i B kommune og tilmeldte sig folkeregistret i kommunen.

Ankenævnet fandt ikke, at pigen ved sit ophold i B kommune havde erhvervet selvstændig opholdskommune efter bistandslovens § 10, stk 3, sidste punktum.

Ved nævnets afgørelse blev der lagt vægt på, at hendes forældre i medfør af myndighedslovens § 6 fortsat havde forældremyndighed over hende, at hendes ophold i B kommune havde været af kort varighed, at hun ikke ved flytningen var blevet i stand til at klare sig selv i forbindelse med en beskæftigelse samt, at der derfor ikke på daværende tidspunkt var tilstrækkeligt grundlag for at fravige hovedreglen i bistandslovens § 10, stk. 3, 1. punktum.

I klagen blev det af A kommune bl.a. anført, at pigen var forsørger overfor eget barn og var berettiget til støtte i henhold til bistandslovens § 37, stk. 2. Der var ikke tale om en spontan flytning, og opholdet var ikke af kortere varighed.

Sagen blev antaget til belysning af, om en mindreårig erhverver selvstændig opholdskommune til trods for, at den mindreårige ikke kan forsørge sig selv, når tilfældet er, at den mindreårige har født et barn, og forældrenes forsørgelsespligt herved er bortfaldet, jf. bistandslovens § 6, stk. 3.

Ankestyrelsen fandt, at B kommune var opholdskommune for pigen, jf. bistandslovens § 10, stk. 3, sidste pkt. efter hendes flytning fra forældrene. Begrundelsen var, at pigen havde født et barn, hvorefter forældrenes forsørgelsespligt var ophørt, jf. bistandslovens § 6, stk. 3, nr. 1, samt, at pigen, uden medvirken fra A kommune var flyttet fra sine forældre med henblik på at tage fast bopæl i B kommune.

Herefter fandt Ankestyrelsen, at pigen havde erhvervet selvstændig opholdskommune til trods for, at hun ikke var i stand til at klare sig selv økonomisk.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.