Resume:
Nævnet havde i grundlaget for en afgørelse om fortsat ret til kontanthjælp fejlagtigt oplyst, at man havde ophævet ansøgers pligt til tilbagebetaling i en af klagers andre verserende sager.
Klager kunne ikke støtte ret på fejlen som en begunstigende forvaltningsakt. Nævnet fandtes berettiget til at tilbagekalde denne, fordi den fejlagtige tilkendegivelse under de foreliggende omstændigheder ikke kunne anses for at være den endelige og bindende afgørelse af sagen om tilbagebetalingspligt, og fordi der kun gik 6 dage fra den fejlagtige tilkendegivelse blev modtaget til den endelige afgørelse vedrørende tilbagebetalingspligten fremkom