Ankestyrelsens principafgørelse O-2-94

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 26, stk. 1, nr. 1

En bistandsmodtager havde 2 verserende sager i ankenævnet: En om fortsat ret til bistandshjælp og en om pligt til tilbagebetaling af allerede udbetalt bistandshjælp.

Ved afgørelse af 21. april 1992 besluttede nævnet, at ansøger ikke længere havde ret til kontanthjælp. I denne afgørelse henviste man til et vedlagt notat om sagens oplysninger. Af dette notat fremgik, at nævnet ved møde den 15. april 1992 skulle have ophævet pligten til tilbagebetaling af allerede udbetalt bistandshjælp.

Ved afgørelse af 27. april 1992 meddelte nævnet imidlertid, at man stadfæstede kommunens beslutning om, at den tidligere udbetalte bistandshjælp skulle betales tilbage.

Ansøger påklagede denne afgørelse til Den Sociale Ankestyrelse, idet han gjorde gældende, at nævnet allerede i brevet af 21. april 1992 havde meddelt, at tilbagebetalingspligten var ophævet, hvilket ansøger mente, at han måtte kunne støtte ret på.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om forvaltningen er bundet af, at man i et notat fremsendt som grundlaget for en given afgørelse giver fejlagtig meddelelse om afgørelsen i en af modtagerens andre verserende sager.

Ankestyrelsen fandt ikke, at nævnet var bundet af den fejlagtige tilkendegivelse vedrørende tilbagebetalingssagen, som var indeholdt i afgørelsen vedrørende den fortsatte ret til bistandshjælp.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at tilkendegivelsen, under hensyntagen til den sammenhæng, hvori den optrådte, ikke kunne anses for at være den endelige og bindende afgørelse af sagen om tilbagebetalingspligt.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der kun gik 6 dage fra den fejlagtige tilkendegivelse blev modtaget til den endelige afgørelse vedrørende tilbagebetalingspligten fremkom.