Ankestyrelsens principafgørelse O-48-94

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

08-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58, stk. 3

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j. nr. 30212-92:

En 24-årig tidligere tømrer var efter et trafikuheld blevet kørestolsbruger og fik i 1989 bevilget støtte til køb af bil. Han påbegyndte en uddannelse til radiomekaniker med støtte efter bistandslovens § 43. Der udbetaltes maksimal bruttorevalideringsydelse i de perioder, hvor han gik i skole, og i praktikperioden hos en arbejdsgiver modtog han fagets minimalløn på 14.812 kr. fra 15. juni 1993 og resten af uddannelsen, også i de perioder, hvor han gik i skole.

Revaliderings- og pensionsnævnet traf afgørelse om, at ansøgeren ikke var berettiget til afdragsfrihed i de perioder, hvor han som led i praktik modtog fagets mindsteløn med løntilskud efter bistandslovens § 43, stk. 8.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om revali dender, der modtager løntilskud efter bistandslovens § 43, stk. 8, kan få afdragsfrihed i de perioder, hvor de er beskæftiget hos en arbejdsgiver som led i uddannelsen.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde til grund, at afdragsfrihed efter § 4, stk. 4 i Socialministeriets bilbekendtgørelse alene kan gives til personer under uddannelse, som er uden erhvervsindtægt. Arbejde med løntilskud efter bistandslovens § 43, stk. 8 må i den forbindelse betragtes som arbejde med erhvervsindtægt.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 30196-93:

En 24-årig kvinde læste på handelsskole med bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2.

Revaliderings- og pensionsnævnet traf afgørelse om, at kvinden var berettiget til støtte til køb af bil og fritagelse for vægtafgift. Samtidig blev der bevilget afdragsfrihed, så længe uddannelsen varede.

Kommunen ønskede en principiel afgørelse af, om en person, der modtager bruttorevalideringsydelse, kan bevilges afdragsfrihed.

Under sagens behandling forelå en udtalelse fra Socialministeriet. Det fremgik bl.a heraf, at sigtet med indførelse af en fast brutto revalideringsydelse har været at forstærke revalideringsindsatsen, bl.a. ved at fjerne økonomiske barrierer for at gå i gang med revalidering. Der er ikke med indførelsen af ydelsen tilsigtet ændringer i anvendelsesområdet for bilbekendtgørelsens § 4, stk. 4, eller i de revalideringsmæssige hensyn, der ligger bag bestemmelsen om afdragsfrihed. Det fremgik endvidere, at Socialministeriet vil tage spørgsmålet om fortsat adgang til afdragsfrihed op til overvejelse ved en kommende revision af bilbekendtgørelsen.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren var under uddannelse og ikke havde erhvervsindtægt, jf. § 4, stk. 4 i Socialministeriets bilbekendtgørelse. Bruttorevalideringsydelse betragtes ikke som en erhvervsindtægt.