Ankestyrelsens principafgørelse O-34-94

1994

Resume:

Ansøger havde i en periode modtaget supplerende kontanthjælp til sine arbejdsløshedsdagpenge. Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne udbetales supplerende kontanthjælp, efter at han havde været i jobtilbud. Ankestyrelsen lagde vægt på det var den indtægt, han havde haft i jobtilbuddet, der skulle lægges til grund ved afgørelsen af, om han var berettiget til supplerende kontanthjælp.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37, stk. 1 og § 37, stk. 5

Ansøger, der var enlig med en datter på 16 år, blev opsagt fra sit arbejde i slutningen af 1989. Hans hidtidige nettoindtægt var 14.775 kr pr. måned. Kommunen udbetalte supplerende kontanthjælp op til et beregnet behov på 11.651 kr om måneden. Efter 9 måneder 11.301 kr.

Ansøger var i jobtilbud i perioden 1. marts til 1. oktober 1992. Nettoindtægten var 10.304 kr om måneden. Han fik ikke udbetaltsupplerende kontanthjælp i denne periode. Efter ophøret af jobtil buddet søgte han igen kommunen om supplerende kontanthjælp .

Kommunen gav afslag på supplerende kontanthjælp under henvisning til, at lav indkomst i sig selv ikke berettiger til kontanthjælp.

Kommunen fandt endvidere, at den hidtidige indtægt, der skulle danne grundlag for en ny kontanthjælpsberegning måtte være indtægten fra jobtilbuddet.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at ansøgers hidtidige indtægt var indtægten fra det jobtilbud, ansøger havde afsluttet.

Nævnet henviste til, at ansøger i forbindelse med jobtilbuddet havde været udsat for en ny social begivenhed

Ansøger gjorde i sin klage til Ankestyrelsen gældende, at et jobtil bud i offentlig stilling forringede den arbejdssøgendes situation væsentligt. Det kunne ikke betragtes som en ny social begivenhed, at han havde gennemført et 7 måneders jobtilbud. Ansøger fandt, at den sociale begivenhed, der måtte lægges til grund for afgørelsen om bevilling af økonomisk hjælp fortsat måtte være arbejdsophøret i 1989. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om et "lavtlønnet" jobtilbud medførte, at det hidtidige niveau skulle nedsættes, således at der ikke længere kunne udbetales supplerende kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt, at den indtægt, der efter den 1. oktober 1992 skulle lægges til grund ved afgørelsen af, om ansøger var berettigettil supplerende kontanthjælp, var den indtægt han havde i sit job tilbud.

Der var således ikke hjemmel til fortsat at lægge den indtægt, ansøger havde i 1989 til grund ved beregningen af kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt herefter, at der ikke kunne udbetales supplerende kontanthjælp til ansøgers arbejdsløshedsdagpenge.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale ankenævns afgørelse.

Dato for underskrift

15.03.1994

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 37

Journalnummer

0766-93