Ankestyrelsens principafgørelse O-80-94

1994

Resume:

En kommune var berettiget til at standse bruttorevalideringsydelsentil en kvinde, som på grund af barsel ikke kunne påbegynde ud dannelsen på det tidspunkt, der var fastsat i erhvervsplanen, men først 7 måneder senere.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvindens fravær ikke kunne betegnes som kortvarigt efter bekendtgørelsens § 1, stk. 4.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 43, stk. 5

Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 43

En 32-årig kvinde fik den 2. september 1992 bevilget brutto revalideringsydelse til 10. klasse i skoleåret 1992/93 og herefter til pædagoguddannelsen fra 1. august 1993 til 31. januar 1997.

I marts 1993 meddelte kvinden kommunen, at hun var gravid og forventede fødsel august/september 1993. Hun oplyste, at hun ville færdiggøre 10. klasse, men at hun først ville søge om optagelse på pædagoguddannelsen pr. 1. februar 1994.

Kommunen standsede herefter bruttorevalideringsydelsen pr. 1. juli 1993.

Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, da uddannelsen pr. 1.juli 1993 måtte anses for afbrudt på grund af barsel, jf. Social ministeriets bekendtgørelse af 2. juli 1990 § 1, stk. 4.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, hvornår bruttorevalideringsydelsen kunne inddrages i forbindelse med barsel.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets og kommunens afgørelser, hvorefter kvindens bruttorevalideringsydelse blev standset med virkning fra 1. juli 1993. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden på grund af barsel og efterfølgende barselsorlov i perioden 1. juli 1993 - 1. februar 1994 ikke kunne følge den fastlagte erhvervsplan, hvad der var en betingelse for udbetalingen, jf. bistandslovens § 43, stk. 5,1. punktum, bortset fra kortvarige afbrydelser, der ikke havde ind virkning på erhvervsplanen, jf. § 1, stk. 4 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 517 af 2. juli 1990 sammenholdt med punkt 43 i Socialministeriets vejledning af 6. august 1990.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at udskydelsen af optagelsen på pædagoguddannelsen var omfattet af den nævnte undtagelsesregel.

Dato for underskrift

15.08.1994

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 45 § 43 § 1 § 44

Journalnummer

21026-93