Ankestyrelsens principafgørelse B-6-94

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om en børnefamilieydelse - lovbekendtgørelse nr. 609 af 30. juni 1994 - § 11, stk. 2

En kommune modregnede en daginstitutionsrestance med et beløb på1. 166 kr., der udgjorde en tredjedel af modtagerens børnefamilie ydelse for juli kvartal 1993.

Den pågældende klagede over afgørelsen til det sociale ankenævn, idet hun anførte, at hun var enlig forsørger til 2 børn. Hun modtog kontanthjælp med 5.421 kr. og vedlagde overslag over sine udgifter. Hun bad om at få nedsat beløbet, der blev tilbageholdt, til 600 kr. pr. kvartal. Hun oplyste, at kommunen ville modregne 500 kr. pr. måned i boligstøtten på grund af for meget udbetalt boligstøtte i 1990.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, idet det lagde vægt på, at der fra 1. juli 1993 har været lovhjemmel til at modregne restancer vedr. daginstitution i op til en tredjedel af børnefamilieydelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der kunne fortages modregning, uden at der forinden skulle foretages en konkret vurdering af familiens økonomiske forhold.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen havde ret til at foretage modregning for betaling af daginstitution i børnefamilieydelsen med 1.166 kr. Ifølge børnefamilieydelsesloven § 11, stk. 2 kan kommunen modregne restance for betaling af daginstitution i op til en tredjedel af børnefamilieydelsen.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen kunne anvende denne begrænsede modregningsadgang uden forudgående konkret vurdering af familiens økonomi. Der kunne dog ikke ske modregning, hvis der forelå ganskesærlige forhold, der i det konkrete tilfælde talte imod en modreg ning.

Efter Ankestyrelsens opfattelse forelå der i det pågældende tilfælde ikke sådanne ganske særlige forhold, at kommunen skulle undlade helt eller delvis at anvende den begrænsede modregningsadgang efter loven.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at pågældende modtog kontanthjælp efter bistandsloven, og at børnefamilieydelsen ikke indgår ved beregning af kontanthjælpen, jf. børnefamilieydelseslovens § 10. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at kommunen ved vurderingen af betalingsevnen til brug for modregning af restancer vedrørende boligstøtte i den løbende boligstøtte tog hensyn til den foretagne modregning i børnefamilieydelsen.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.