Ankestyrelsens principafgørelse O-13-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 42, stk. 5 og § 42, stk. 6

Socialministeriets cirkulære af 17. oktober 1980 om ændring af Socialministeriets cirkulære nr. 72 af 30. marts 1976 om hjælp efter bistandslovens § 42 - pkt. 1

Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 88, pkt. 89, pkt. 91

En 42-årig mand havde modtaget uddannelsesstøtte efter den tidligere gældende § 42 i bistandsloven fra 1979 til august 1985, delvis som lån. Lånet var på ca. 147.000 kr.

I juni 1989 bad kommunen ansøgeren om at oplyse sine økonomiske forhold til brug for vurdering af hans betalingsevne. Han reagerede ikke, og kommunen fastsatte derefter skønsmæssigt et afdrag på 150 kr månedlig fra 1. oktober 1989. Da der senere fremkom oplysninger om hans økonomiske forhold, forhøjede kommunen afdragene til 500 kr månedlig. Kommunen anså ikke lånet for bortfaldet, da uddannelseslån ydet i henhold til den tidligere gældende § 42 kun kunne bortfalde, hvis låntageren i en sammenhængende periode på 5 år havde været uden betalingsevne. Ansøgeren klagede til ankenævnet, da han anså tilbagebetalingskravet for bortfaldet. Han anførte, at det af det oprindelige lånedokument fremgik, at betalingstiden normalt var 10 år, og at gælden bortfaldt efter 3 års manglende betalingsevne, d.v.s. i august 1988. Han gjorde gældende, at det var i strid med forvaltningsretlige regler at fastsætte afdrag, der var fuldkommen i misforhold til gælden.

Nævnet fandt, at lånet var undergivet 5-årig forældelse, og at an søgeren derfor skulle tilbagebetale lånet.

Nævnet tiltrådte dermed kommunens afgørelse, hvorefter ansøgerens uddannelseslån ikke var bortfaldet, og hvorefter der gjaldt en 5-årig frist for bortfald af tilbagebetalingskravet.

Nævnet lagde vægt på ordlyden af Socialministeriets dagældende cirkulære, hvoraf det fremgik, at 5 års fristen også fandt anvendelse for hjælp ydet inden 1. januar 1981 og på, at ansøgeren inden for 5 års fristen havde haft tilbagebetalingsevne.

I klagen til Ankestyrelsen henviste ansøgeren til, at den under skrevne lånedeklaration lød på maksimalt 10 års tilbagebetalingstid regnet fra uddannelsens afslutning/afbrydelse, og spurgte fra hvilket tidspunkt den 5-årige bortfaldsfrist løb.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på stillingtagen til, hvor langt 10-års grænsen for tilbagebetaling af lån ydet efter den tidligere § 42 kan udstrækkes.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgerens uddannelseslån efter bistands lovens § 42 var undergivet en 5-årig forældelse. Han skulle derfor tilbagebetale lånet.

Forældelsesfristen for ansøgerens lån løb fra august 1985, hvorudbetaling af § 42-hjælpen ophørte, uden at han påbegyndte til bagebetaling af lånet. På dette tidspunkt gjaldt der en 5-årig forældelsesfrist for lån efter § 42.

Ankestyrelsen havde tidligere taget stilling til spørgsmålet om forældelsesfristens længde.

Ankestyrelsen udtalte i de pågældende sager, at forlængelsen af forældelsesfristen fra 3 til 5 år, som indførtes ved lov nr. 258 af 16. juni 1980, jf. Socialministeriets cirkulære af 17. oktober 1980, fandt anvendelse ved tilbagebetaling af lån efter § 42, idet de pågældende uddannelser først var afsluttet efter 1. januar 1981.

For så vidt angik spørgsmålet om den 10-årige tilbagebetalingsperiode fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at kritisere fastsættelsen af afdragenes størrelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at afdraget på 150 kr månedlig blev fastsat, da ansøgeren ikke reagerede på kommunens henvendelse i juni 1989, og at kommunen forhøjede afdraget til 500 kr månedlig, så snart der forelå oplysninger om hans økonomiske forhold.

Ankestyrelsen henviste endvidere til, at styrelsen tidligere havde udtalt, at der i begyndelsen af afdragsperioden kunne fastsættes afdrag af en størrelse, der medførte en afdragsperiode på over 10 år.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.