Ankestyrelsens principafgørelse O-104-94

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 25, nr. 1

Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser - pkt. 35

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 21112-93

Ansøger anmodede i sommeren 1992 kommunen om kontanthjælp. Han fik herefter udbetalt kontanthjælp som ung hjemmeboende. Ansøger fik arbejde i begyndelsen af august 1992 med første lønudbetaling den 28. august 1992, hvilket han meddelte kommunen. På trods heraf fortsatte kommunen med at udbetale kontanthjælp. I slutningen af december 1992 fik ansøger meddelelse fra kommunen om, at kontanthjælpen for januar 1993 var indsat på hans konto. Ansøger tilbagebetalte herefter den modtagne kontanthjælp for januar 1993 til kommunen. Kommunen krævede herefter hele kontanthjælpen på 7.686 kr. tilbagebetalt.

Det fremgik af kommunes journal den 25. februar 1993, at ansøgers far telefonisk havde kontaktet kommunen et par gange og fortalt, at an søger havde haft arbejde fra 1. august 1992 med første lønudbetaling den 28. august 1992.

Af kommunens journal af 20. april 1993 fremgik det bl.a., at kommunen fandt den omstændighed, at pengene på grund af en administrativ fejl i forvaltningen blev indsat på klientens konto, ikke bevirkede, at ansøger var berettiget til at beholde pengene.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at ansøgerburde have været opmærksom på den af kommunen foretagne fejludbetaling, hvorfor nævnet fandt, at ansøger mod bedre vidende havde modtaget beløbet.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om den mod tagne kontanthjælp kunne kræves tilbagebetalt efter bistandslovens § 25, nr. 1 eller om afgørelsen måtte bero på en risikoafvejning, når der var tale om en administrativ fejl fra kommunens side.

Ankestyrelsen fandt efter det oplyste ikke, der var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at ansøger havde tilsidesat sin oplysnings pligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget havde modtaget kontanthjælpen.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen heraf vægt på, at ansøger havde oplyst kommunen om, at han havde fået arbejde.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at det var på grund af en administrativ fejl, at kommunen ikke havde standset udbetalingen af kontanthjælp, efter at ansøger havde oplyst at han havde fået arbejde.

På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at kommunen måtte bære risikoen for fejludbetalingen.

Ansøger skulle således ikke tilbagebetale den kontanthjælp, han havde modtaget fra september til december 1992.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 21192-93

Ansøger henvendte sig den 13. februar 1992 til kommunen og anmodede om kontanthjælp for februar måned. Ansøger var påbegyndt et arbejde den 20. januar 1992 og skulle først have udbetalt løn den 29. februar 1992 for perioden 20. januar til 29. februar 1992. Ansøger fik udbetalt hjælp for perioden 1. februar til 29. februar 1992.

Den 27. februar 1992 meddelte ansøger kommunen, at han havde fået udbetalt løn netto med 8.516 kr. for perioden 15. januar til 14. februar 1992.

På grund af en administrativ fejl fortsatte kommunen udbetaling af kontanthjælp med 5.012 kr. pr. måned, indtil den 6. juli 1992. Hjælpen blev herefter stoppet med virkning fra den 31. juli 1992.

Det fremgik af kommunens journal af 23. juli 1992, at ansøger havde erkendt, at han havde modtaget hjælpen med urette, og at han var indstillet på, at beløbet skulle tilbagebetales.

Det fremgik desuden af journalen, at ansøger den 10. februar 1993havde oplyst kommunen om, at daværende sagsbehandler skulle have op lyst ham om, at der kun var tale om en enkeltydelse. Ansøger havde desuden oplyst, at fejlen var opstået i kommunen, og at han ikke havde lagt mærke til, hvor mange penge der gik ind på hans bankkonto.

Kommunen krævede den modtagne kontanthjælp tilbagebetalt efter bi standslovens § 25, nr.1.

Ankenævnet tiltrådte afgørelsen om, at ansøger skulle tilbagebetale den modtagne kontanthjælp.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger havde modtaget kontanthjælpen med urette, og at ansøger havde været eller burde have været klar over, at han ikke var berettiget til hjælpen.

Sagen blev ligesom den første sag behandlet i principielt møde til afklaring af, om den modtagne kontanthjælp kunne kræves tilbagebetalt efter bistandslovens § 25, nr. 1 eller om afgørelsen måtte bero på en risikoafvejning.

Uanset at udbetalingen af kontanthjælp skyldtes en administrativfejl, fandt Ankestyrelsen, at ansøger skulle tilbagebetale kontant hjælpen.

Ankestyrelsen lagde herved til grund, at ansøger, efter de foreliggende oplysninger i sagen måtte anses for at have modtaget kontant hjælpen uberettiget mod bedre vidende.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger havde erkendt, at hjælpen var modtaget mod bedre vidende.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 21252-93

Ansøger anmodede i juni måned 1991 kommunen om kontanthjælp, idet hun havde taget orlov fra sit studium. Ansøger fik herefter udbetalt løbende kontanthjælp til dækning af underhold og boligudgifter. Den 11. november 1991 søgte hun om boligsikring med tilbagevirkende kraft fra den 1. juni 1991, idet hun først for nylig var blevet bekendt med muligheden for - også som kontanthjælpsmodtager - at få boligsikring. Ansøger fik boligsikring fra den 1. december 1991, idet denne ydedes med virkning fra begyndelsen af den måned, der fulgte nærmest efter ansøgningens indgivelse. Ansøger klagede herefter over, at hun ikke havde fået boligsikring fra den 1. juni 1991.

Den 10. juli 1992 gav kommunen ansøger besked om, at hun skulle tilbagebetale kontanthjælp (boligtillæg) fra den 1. december 1991 til 1. juli 1992, idet den modtagne boligsikring ikke havde været modregnet i kontanthjælpen.

Det fremgik af kommunens journal, at ansøger havde modtaget 8.885 kr. for meget i kontanthjælp, og at fejlen var kommunens.

Endvidere fremgik det af journalen, at ansøger i ansøgningen om boligsikring havde oplyst, at hun modtog kontanthjælp, og at hun der for gik ud fra, at alt var i orden.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse, hvorefter ansøger i henhold til bistandslovens § 25, nr. 1 skulle tilbagebetale 8.885 kr.

Nævnet lagde herved vægt på, at ansøger måtte anses for at have været vidende om, at hun ikke havde været berettiget til boligsikring vedrørende en boligudgift, som blev betalt efter bistandsloven.

Nævnet fandt således, at ansøger havde modtaget beløbet mod bedre vidende.

Nævnet anførte samtidig, at ændringer vedrørende økonomiske forhold under et kontanthjælpsforløb skulle meddeles direkte til bistands kontoret, hvorfra kontanthjælpen efter bistandsloven udbetales og reguleres.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af samme problemstilling som i ovennævnte j.nr. 21112-93 og 21192-93.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at ansøger havde tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget havde modtaget kontanthjælp (boligtillæg).

Ved afgørelsen heraf lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger ved ansøgningen om boligsikring havde oplyst, at hun modtog kontanthjælp, og at det af kommunens journal fremgik, at der forelå en administrativ fejl.

På baggrund af det oplyste om, at ansøger mente sig berettiget til både boligsikring efter lov om individuel boligstøtte og til bolig tillæg efter bistandslovens § 37, fandt Ankestyrelsen, at hun havde befundet sig i en retsvildfarelse, som måtte være åbenbar for kommunen.

Ankestyrelsen fandt herefter, at bistandslovens § 25, nr. 1 ikke kunne finde anvendelse i den foreliggende situation.

Ansøger skulle således ikke tilbagebetale kontanthjælpen for perioden 1. december 1991 til 1. juli 1992.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 20416-94

Ansøger rejste med sin familie tilbage til Danmark, efter i en periode at have boet i udlandet. Familien fik den 26. april 1993 en lejlighed. Ansøger anmodede kommunen om kontanthjælp, og kommunen udbetalte herefter kontanthjælp i form af hjælp til underhold og fuldt boligtillæg. Kommunens bistandsafdeling gav samtidig meddelelse til boligstøtteafdelingen om, at bevilget boligstøtte skulle betales direkte til bistandsafdelingen, således at den samlede betaling for boligen blev udbetalt af bistandsafdelingen.

Ansøger blev på et møde i bistandsafdelingen den 29. juni 1993 spurgt, om hun havde modtaget boligsikring. Ansøger oplyste, at det havde hun ikke.

Ansøger blev derefter spurgt, om hun ville have udbetalt boligsikringen fra boligstøttekontoret eller fra bistandsafdelingen. Hertil oplyste ansøger, at for hende var det lige meget.

Ansøger meddelte den 30. august 1993 bistandsafdelingen, at boligsikringen var blevet sendt til hende, trods besked om at den skulle overføres til bistandsafdelingen.

Kommunen besluttede herefter at kræve det for meget udbetalte bolig tillæg tilbagebetalt.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om tilbagebetaling efter bi standslovens § 25, nr. 1.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at selv om kommunens boligstøttekontor - på trods af bistandskontorets anmodning om det mod satte - udbetalte boligstøtten direkte til ansøger, måtte hun på baggrund af den mundtlige orientering om bistandslovens beregnings regler, som ansøger i følge kommunens oplysninger havde modtaget fra bistandskontoret i april 1993, fulgt op af kommunens forespørgsel om udbetaling af boligstøtte i juli 1993, have været klar over, at hun ikke skulle have haft boligstøtten udbetalt direkte, men at beløbet skulle have været fratrukket som indtægt i den i perioden beregnede kontanthjælp.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af samme problemstilling som i ovennævnte j.nr. 21112-93, 21192-93 og 21252-93.

Efter det oplyste fandt Ankestyrelsen ikke, der var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at ansøger havde tilsidesat sin oplysnings pligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget havde modtaget kontanthjælp.

Ved afgørelsen heraf lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger den 30.august 1993 gav kommunen meddelelse om, at hun havde modtaget bolig sikring.

På baggrund heraf fandt Ankestyrelsen, at bistandslovens § 25 nr. 1 ikke kunne finde anvendelse.

Ankestyrelsen lagde herved til grund, at kommunen var nærmest til at bære risikoen for fejludbetalingen.

Ansøger skulle således ikke tilbagebetale den kontanthjælp (bolig tillæg), som hun havde modtaget fra den 1. maj - 30. september 1993.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.