Ankestyrelsens principafgørelse O-113-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 43, stk. 4

Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 26

Sagen drejede sig om en 25-årig kvinde. Hun var i 1985 gået ud af skolen efter 10. klasse. Hun havde herefter arbejdet i 10 måneder som piccoline på et hospital og havde været 1 år på High School i USA. I 1987 begyndte hun på HF, men ophørte på et tidspunkt, hvor hun endnu manglede 1 år. Fra september 1989 til januar 1990 arbejdede hun på kontor.

Fra maj 1991 modtog hun hjælp til behandling for spiseforstyrrelse i form af bulimi og anorexia.

Fra august til december 1991 var hun på højskole med støtte efter bistandslovens § 43.

I juni 1992 ansøgte hun om fortsat støtte efter § 43 under uddannelse til holistisk afspændingspædagog. Det er en 3-årig uddannelse med en skoleudgift på 2.950 kr. om måneden.

Hun påbegyndte uddannelsen i august 1992. Hun fik bevilget SU.

Hendes helbredsforhold blev beskrevet fra behandlingsstedet og fra speciallæge i psykiatri, der begge støttede hendes uddannelsesønsker. Ansøgeren havde anført, at hendes uddannelsesvalg ikke var til fældigt. Hun havde ingen ønsker om at påbegynde en anden uddannelse. Hun indsendte udtalelser fra skolen. Det fremgik, at hun klarede studiet godt.

Kommunen havde fundet, at ansøgeren opfyldte betingelserne for hjælp til revalidering. Men kommunen fandt imidlertid ikke, at hendes handicap var af en sådan sværhedsgrad, at det betingede, at der blev ydet hjælp til den valgte uddannelse, idet prisen for denne uddannelse beløb sig til godt 100.000 kr. Kommunen var såledesindstillet på at hjælpe i form af en rimelig løsning på de erhvervs mæssige problemer.

Ankenævnet fandt ikke tilstrækkelig grundlag for at tilsidesætte kom munens skøn over valg af uddannelse. Nævnet var enig med kommunen i, at hun i øvrigt var berettiget til hjælp efter § 43.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om og i hvilket omfang der ved vurderingen af erhvervsplanens egnethed må lægges vægt på kommunernes udgifter til den af revalidenden ønskede uddannelse.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren var berettiget til hjælp under uddannelse til afspændingspædagog.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den valgte uddannelse var passende i forhold til ansøgerens handicap.

Ankestyrelsen kunne således ikke tiltræde, at afvisningen af an søgerens erhvervsønsker navnlig havde været omkostningen, ca. 100.000 kr., ved den 3 årige uddannelse, som der i øvrigt udbetaltes SU til.