En mor meldte sin datter i skolefritidsordning fra 1. august 1992. Den 2. april 1993 meddelte kommunen moderen, at hendes datter ved enfejl var noteret som indmeldt i fritidsklub og ikke i skolefritids ordningen, hvor hun faktisk gik. Kommunen beklagede fejlen, men meddelte samtidig, at hun som følge heraf havde betalt for lidt, og restancebeløbet på i alt 4.870 kr ville blive opkrævet ved girokort for maj måned, ligesom der kunne aftales afdragsordning med opkrævningsafdelingen.
Moderen meddelte kommunen, at den ikke havde hjemmel til at kræve tilbagebetaling. Hun ville gerne betale den korrekt registrerede pris pr. 1. maj 1993, men ønskede dokumentation for hjemmelen til efterbetalingskravet.
Kommunen havde henvist til, at priserne blev oplyst ved tilmelding, og at der således har været mulighed for at konstatere, at der blev opkrævet for lidt. Kommunens krav kunne ikke påklages, da det er byrådet, der fastsætter forældrebetalingen.
Moderen klagede til det sociale ankenævn over kommunens afgørelse, herunder at kommunen uden yderligere varsel har tilbageholdt 1.000 kr i børnefamilieydelsen for juli kvartal. Hun havde ikke afvist at indgå i en afdragsordning med kommunen, men ville alene sikre sig, at hun også skulle betale pengene.
Ankenævnet traf afgørelse om, at det ikke havde kompetence til at tage stilling til betalingsspørgsmålet inden for skolefritidsordningen, da afgørelsen herom ikke hørte under ankenævnets kompetence. Nævnet havde ingen bemærkninger til den foretagne modregning. Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på afgørelse af, om Ankestyrelsen var klageinstans for afgørelse om modregning.
