Ankestyrelsens principafgørelse O-79-94

1994

Resume:

Hidtidig arbejdsindtægt, der indgår i, hvad der skal udbetales i bruttorevalideringsydelse, skal løbende opreguleres til aktuelt niveau.

Er den hidtidige arbejdsindtægt fastsat til årslønnen efter § 41 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, reguleres årslønnen efter samme regler som erhvervsevnetabserstatningen, det vil sige §§ 41 og 42 i nævnte lov.

Ankestyrelsen tilføjede, at den efter hidtidig praksis anvendte opregulering mest nærliggende kunne videreføres på denne måde pågrund af sammenhængen med erhvervsevnetabserstatningen i bekendt gørelsens § 11, stk. 1.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 43, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 40

En specialarbejder kom til skade i november 1990 og efter sygemelding modtog han fra august 1992 bruttorevalideringsydelse.

I erhvervsevnetabserstatning modtog han pr. august 1992 2.645 kr. pr. md. beregnet efter en årsløn på 150.000 kr.

Kommunen modregnede herefter erstatningen i den månedlige bruttore valideringsydelse i det omfang disse beløb tilsammen oversteg 12.500 kr. svarende til den månedlige indtægt inden arbejdsskaden.

Ankenævnet stadfæstede afgørelsen med henvisning til, at opgørelsen var i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Under anken til Ankestyrelsen var det af fagforbundet anført, at der bør ske en pristalsregulering af årslønnen, inden der tages stilling til en eventuel modregning af erhvervsevnetabserstatning. Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af beregningsgrundlaget for modregning af erhvervsevnetabserstatning i bruttore valideringsydelse.

Ankestyrelsen ændrede afgørelsen således, at reguleringen af den fastsatte hidtidige arbejdsindtægt skulle ske efter samme regler som den løbende erhvervsevnetabserstatning, jf. §§ 41 og 42 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der hverken i forarbejderne eller forudsætningerne for fastlæggelse af hidtidig arbejdsindtægt i bekendtgørelsens § 11, stk. 1 - ifølge Socialministeriet - var noget til hinder for at anvende den af Arbejdsskadestyrelsen fastsatte årsregulering, som fulgte af de forannævnte lovbestemmelser.

Ankestyrelsen tilføjede i øvrigt, at den efter hidtidig praksis anvendte opregulering af hidtidig arbejdsindtægt til aktuelt niveau mest nærliggende kunne videreføres på den forangivne måde på grund afsammenhængen med reguleringen af den løbende erhvervsevnetabser statning.

Dato for underskrift

15.08.1994

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 45 § 41 § 11 § 43 § 44 § 42 § 42i

Journalnummer

20399-94